
Børnehuset Drivhuset på DTU - en spændende global arbejdsplads søger nye pædagoger – Letbanen lige til døren, Dyrehaven i cykelafstand, og stor diversitet…!
Nu har du muligheden for at blive en del af vores spændende børnehus med 0-6-årige børn fra alverdens lande. Vi kan tilbyde en pædagogstilling på 30-37 timer om ugen i børnehaven med start hurtigst muligt, og en pædagogstilling i vuggestuen på 30-37 timer om ugen fra d. 1-1-2027. Børnehuset Drivhuset er en virksomhedsinstitution på DTU, som er selvejende med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk kommune og følger kommunens pædagogiske fokus og indsatsområder.
Børnehuset er beliggende midt i DTU´s aktive universitetsmiljø, så mange af børnene i huset kommer fra familier tilknyttet en arbejdsplads på DTU. Drivhuset har en vuggestue med 33 børn, og en børnehave med 44 børn. Vi er 17 ansatte, heraf er 10 uddannede pædagoger og 7 erfarne og unge medhjælpere. Vi er optagede af kerneopgaven - at udvikle børnenes fulde potentiale, uanset hvor de kommer fra. Som pædagog i Børnehuset Drivhuset får du derfor en yderst vigtig rolle for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse i en multikulturel kontekst, derfor skal du have interesse for feltet.
Dagtilbuddet er dansk, men med de internationale familier taler vi både dansk og engelsk som hverdagssprog. Vi rummer ca. 20 forskellige nationaliteter, hvad der kulturelt og sprogligt er en ressource og udfordring på samme tid. Jobbet kræver derfor at kunne tale dansk og engelsk på brugerniveau.
Børnene må vide hvad de skal, så tydelig struktur, masser af leg og meningsfulde lærende fællesskaber er Drivhusets værdier. Vi arbejder derudover med pædagogiske fælles temaer i huset for sammenhæng og fællesskab, og nærværs grupper for at styrke relationerne mellem børn og pædagoger. Fællestemaet i år er ”hvem er jeg”, og nærværsgruppe kan i praksis være cykeltur ud i det blå med en lille gruppe børn.
Vi søger entusiastiske, faglige og reflekterende pædagoger, der kan deltage i samarbejdet om at udvikle læringsmiljøet efter børnenes behov, og her sætte dit pædagogiske aftryk.
Du skal kunne tage pædagogisk lederskab for børnegruppen, og lave børneinddragende pædagogiske aktiviteter. Du skal kunne forstå børnenes perspektiver og behov for både nærvær og udvikling.
Derudover er den gode stemning at turde at ”tegne udenfor stregerne”, at fjolle, danse, synge og gå på opdagelse sammen, skubbe til børnenes nysgerrighed på livet og hinanden, er stærke værdier vi vægter på tværs af alle sprog og kulturer for Drivhusets børn.
Har du mod på os, er vi klar til at høre fra dig!
Daglig åbningstid 7.30 -17.00.
Løn efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om os på kommunens hjemmeside www.Ltk.dk under selvejende dagtilbud. Du kan også aftale et besøg for yderligere information, inden du søger stillingen, på 4528 5490 att. Leder Annette Virklund eller Souschef Sarah Eliasen.
Motiveret ansøgning og CV modtages kun fra uddannede pædagoger.
Vi holder samtaler og ansætter løbende. Ansøgningsfrist d. 1/12-26 men er kandidaterne fundet fjernes opslaget straks.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.