
Rådgiver/sælger til vore fantastiske kunder i Køge
37 timer – mulighed for reduceret tid
Det er det bedste jobvalg jeg har truffet. Jeg oplever hver dag, at min indsats gør en stor forskel for de kunder jeg hjælper. Det gør mig både stolt og glad.
Vores branche giver jobglæde:
Vi ved godt, at du nok aldrig har overvejet en branche som vores. Den er anderledes og fremmed, fordi mange af os ikke beskæftiger os med tab og død, før man selv oplever, at den banker på døren.
Men du får aldrig en arbejdsplads, hvor din indsats har så afgørende betydning for andre mennesker, som det er tilfældet hos os.
Her er det aldrig en floskel, at ”gøre en forskel”. Hvis du ikke selv tror det, så vil du mærke det fra dine tilfredse kunder. Prøv at læse hvad nogle af dem mener om den service du kommer til at give:
https://dk.trustpilot.com/review/www.danske-stenhuggerier.dk
Vi er noget særligt. Det er du også:
Du har ikke prøvet det før. Det havde Ulla og de andre, som startede hos os, heller ikke. Mange af os kommer fra andre brancher, hvor fokus på kunderne, salg samt oplevelsen af service har haft stor betydning.
Dine kollegaer har erfaring med livet. Det betyder blot, at de allerede har mærket, at livet kræver sin mand/kvinde og at alle vore erfaringer hjælper os til at forstå andre, som kan have det svært..
Derfor snakker du lige godt med Erik, som har været præst i 40 år, som du gør med Kenneth på 23 år, der har mistet sin Mor alt for tidligt.
Et af de værktøjer du skal arbejde med er en designer til gravsten. Den skulle du tage og prøve: https://designer.danske-stenhuggerier.dk/designer
Mennesket er altid i fokus. Det gælder også dig:
Mange nye kollegaer fortæller os om, hvor godt der er blevet taget imod dem. Vi ved godt, at du har brug for at blive coachet af erfarne medarbejdere og at din tryghed og selvtillid skal være på plads, inden vi slipper dig løs på egen hånd.
Selv om du sidder alene på salgskontoret, er din personlige coach kun et telefonopkald væk. Vi uddanner og træner dig, både fra kollega til kollega og gennem et online træningsforløb, som du følger på din computer, mens du er på arbejde.
Du kommer hurtigt til at føle et naturligt ansvar for din afdeling. Du betjener dine kunder. Du servicerer dine dygtige bedemænd. Du trimmer din udstilling, fjerner både ukrudt, støv og sne, samt sørger for, at dine kunder føler sig velkomne og bliver hjulpet med deres personlige minde, over den person de har mistet.
Har vi fanget din interesse:
Stillingen er normeret til fuldtid men reduceret tid kan forhandles. Forretningen har faste åbningstider mandag til fredag. Der vil periodisk kunne være overarbejde. Stillingen kræver, at du har kørekort og egen bil, da du vil skulle afløse ved behov i de øvrige butikker i regionen.
Her er ingen bonus, men lønnen går altid ind til tiden. Det er en fast månedsløn med pension og sundhedsforsikring i en stabil og sund dansk virksomhed, der nu har vokset gennem mere end 40 år.
Dit næste skridt er at fremsende en begrundet ansøgning med CV ved at benytte ansøgningsknappen under annoncen. Vi vil gerne høre fra dig hurtigt, da vi vurderer sagerne løbende.
Hvis du har spørgsmål til job og vilkår, kan du eventuelt starte med at kontakte Retail manager Liff Bytov på telefon: 2373 1972
Ønsker du at orientere dig om, hvordan vi passer på dine persondata, kan du klikke på dette link:
https://www.danske-stenhuggerier.dk/persondatapolitik_jobansoeger/
Danske Stenhuggerier A/S www.danske-stenhuggerier.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.