Erfaren tømrer eller snedker søges
Er du faglært, selvkørende og glad for godt håndværk? Så er det måske dig, vi mangler!
Hos Gorm Larsen & Søn A/S søger vi erfarne tømrer- og snedkersvende til alsidige service-, reparations- og renoveringsopgaver i København og omegn.
Vi søger dig, der kan dit håndværk, tager ansvar og trives med både selvstændige opgaver og direkte kundekontakt.
Vi stiller krav til din erfaring og faglighed
- Du er uddannet tømrer eller snedker med svendebrev
- Du har minimum 3 års erfaring som udlært svend – gerne 5 år eller mere
- Du har erfaring med service, reparationer og renovering
- Du kan arbejde selvstændigt, planlægge og finde løsninger
- Du er kvalitetsbevidst, serviceminded og god til kundekontakt
- Du taler dansk og har kørekort (kategori B)
Vi søger en erfaren håndværker, der kan tage ansvar for en opgave fra start til slut – både fagligt og i mødet med kunden.
Til gengæld tilbyder vi
- Varierede opgaver frem for ensformigt byggepladsarbejde
- Egen servicevogn med professionelt værktøj
- Mulighed for at køre direkte hjemmefra
- Frihed under ansvar og indflydelse på arbejdsdagen
- Fast projektleder til sparring og dygtige kollegaer
- Ordnede forhold, tandforsikring og et godt arbejdsmiljø
- Et stærkt kollegialt fællesskab med faglige og sociale arrangementer
Lidt om os
Gorm Larsen & Søn er et veletableret tømrer- og snedkerfirma med base i Glostrup. Vi arbejder med renovering, reparationer og forsikringsskader i eksisterende bygninger og har vores eget maskinsnedkeri.
Hos os er der plads til faglig stolthed, selvstændighed og godt kollegaskab.
Er du vores nye kollega?
Send en kort ansøgning og dit CV til gls@gls-as.dk.
Skriv gerne, hvor mange års erfaring du har efter dit svendebrev, og hvilke typer opgaver du har arbejdet med.
Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt.
Gorm Larsen & Søn A/S
Glostrup | www.gls-as.dk