Privatrådgiver til stærk lokalbank i vækst
Er du privatrådgiver? Så har vi kunderne klar til dig!
I Møns Bank oplever vi stor interesse fra nye kunder. Derfor søger vi en privatrådgiver, som har lyst til at bruge sin faglighed dér, hvor den gør størst forskel: sammen med kunderne.
Du får din egen kundeportefølje, et stærkt supportteam i ryggen og behøver ikke i større omfang bruge tiden på opsøgende arbejde. Samtidig får du korte beslutningsveje, stor indflydelse på din arbejdsdag og mulighed for at vælge mellem Rønnede og Vordingborg som arbejdssted.
Kort sagt: Mere tid til rådgivning. Mere plads til dine idéer. Og en lokal bank, hvor relationerne betyder noget!
Om banken
Møns Bank har 6 filialer i Sydsjælland: Køge, Næstved, Rønnede, Præstø, Vordingborg og Stege.
Vi lægger vægt på relationer til lokalområdet, et stærkt lokalkendskab og et godt netværk i nærområdet – hvor det er vigtigt, at du også har øje for at virke i og for en lokalbank.
Vi har høj faglighed, højt humør og højt til loftet. Du kommer igennem med dine ideer og kan i stort omfang planlægge din egen hverdag. Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, kundevenlig og ta'r hverdagens travlhed med et smil – samt
- har lyst og evner til at udvikle dig med Møns Bank,
- brænder for at gøre en forskel i samspillet med bankens kunder,
- har en finansiel baggrund som revisor- eller bankansat.
Vi får dagligt nye henvendelser om at blive kunde i banken, og mange har savnet den smidighed, dialog og indlevelse, som en lokalbank kan give. Der er ikke langt fra tanke til handling hos os, og vi vægter tilgængelighed højt, både indad- og udadtil.
Vi tilbyder et spændende job i en sund og solid lokalbank, der oplever vækst og fremgang. Hos os bliver du en del af en lokal bank med stor indflydelse og korte beslutningsveje.
Som vores nye kollega får du et stærkt supportteam i ryggen, der står for at udarbejde lånedokumenter mv. – så du kan koncentrere dig fuldt ud om rådgivningsdelen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du er meget velkommen til at ringe til privatchef Michael Jappe i Rønnede på tlf. 5586 1535 eller til souschef Lars Frimann i Vordingborg på tlf. 5531 2402 og få mere at vide om jobbet og Møns Bank.
Mere om Møns Bank
Møns Bank blev etableret i 1877 og er dermed en af landets ældste. Vi er ca. 160 engagerede medarbejdere, der servicerer bankens godt 23.000 kunder. Spredningen på erhverv/privat er nogenlunde fifty/fifty.
Vores særkende er en stærk forankring i de områder, vi arbejder i. Vi er en mindre bank, som vægter den personlige rådgivning og stærke relationer til kunderne højt. Denne tilgang præger hele vores organisation og er en stor del af årsagen til, at Møns Bank gennem årene har fået fortsat flere kunder via anbefaling fra bankens eksisterende kunder.
Læs mere på www.moensbank.dk/job.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.