Ejendomsmesterassistent til nyoprettet stilling i driftsområde NORD

Vil du have en alsidig hverdag med ansvar, beboerkontakt og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt? Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet stilling som ejendomsmesterassistent i VIBOs driftsområde NORD.

Det får du hos VIBO

Hos VIBO bliver du en del af en organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og et stærkt fokus på samarbejde og udvikling.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejderne får ansvar og mulighed for at gøre en forskel i hverdagen. Som ejendomsmesterassistent får du mulighed for at sætte dit præg på driften og udvikle dig sammen med organisationen.

Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og sammen arbejder for at skabe gode rammer for vores beboere.

Som ejendomsmesterassistent får du blandt andet:

  • En varieret hverdag med praktiske og tekniske opgaver, ansvar, frisk luft og kontakt med beboerne.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for at tage mere ansvar og udvikle dig i takt med, at du bliver fortrolig med rollen og organisationen.
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for kurser og relevant efteruddannelse.
  • Arbejdstiden er 37 timer ugentligt: mandag–tirsdag kl. 7.00–15.30 og onsdag–fredag kl. 7.00–14.30
  • Fordelagtig sygeforsikring via Dansk Sundhedssikring, kunstforening, rabatordninger m.v.
  • Ansættelsesvilkår og lønmæssig indplacering sker i henhold til overenskomsten for ejendomsservice mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og Servicefunktionærenes Landssammenslutning under Serviceforbundet samt gældende lokalaftale.

Om driftsområde NORD

Driftsområdet omfatter boligafdelinger i Hillerød, Skævinge, Græsted og Gilleleje. Da afstanden mellem afdelingerne er stor, er det vigtigt, at du kan stille egen bil til rådighed.

Stillingen er nyoprettet og skal være med til at styrke den daglige drift og skabe endnu bedre rammer for både beboere og medarbejdere i området.

Vi er samtidig i en spændende udvikling, og organiseringen af området kan på sigt ændre sig. Derfor er der gode muligheder for dig, der har lyst til at udvikle dig, tage mere ansvar og vokse med opgaverne, når mulighederne opstår.

Områdekontoret er beliggende i Græsted, men vi arbejder på at etablere nye lokaler i Hillerød.

Din hverdag hos os

Som ejendomsmesterassistent får du en central rolle i den daglige drift. Sammen med resten af teamet sørger du for, at vores ejendomme, tekniske installationer og grønne områder fungerer og fremstår ordentlige og velholdte.

Du får en varieret arbejdsdag, hvor du både løser praktiske og tekniske opgaver og har kontakt med vores beboere. Derfor er det vigtigt, at du trives med mennesker og har lyst til at bidrage til en god og professionel beboerservice.

Du får samtidig ansvar for at sikre den daglige koordinering og tage over, når ejendomsmesteren ikke er til stede.

Ansættelsesvilkår og lønmæssig indplacering sker i henhold til overenskomsten for ejendomsservice mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og Servicefunktionærenes Landssammenslutning under Serviceforbundet samt gældende lokalaftale.

Dine primære opgaver

  • Foretage elektroniske ind- og udflytninger i iSyn.
  • Varetage den daglige koordinering og tage ansvar for driften.
  • Føre tilsyn med varmecentraler og øvrige tekniske installationer.
  • Udføre beboerservice, udføre mindre vedligeholdelsesarbejder og mindre håndværksmæssige arbejdsopgaver.
  • Sikre renholdelse og vedligeholdelse af ude- og indearealer.
  • Pleje og vedligeholde grønne arealer.
  • Passe områdekontoret i samarbejde med teamet, herunder servicering af beboere i kontorets åbningstid.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er praktisk anlagt, tager ansvar og trives med en hverdag, hvor opgaverne er forskellige, og hvor du selv er med til at få tingene til at ske og gerne:

  • Har en håndværksmæssig uddannelse og/eller relevant erfaring fra et lignende job.
  • Har kendskab til tekniske installationer og gerne erfaring med varmesystemer.
  • Har gode samarbejdsevner, arbejder struktureret og har lyst til at yde god service.
  • Møder forskellige mennesker åbent og professionelt og kan begå dig blandt en mangfoldig beboersammensætning.
  • Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og følge opgaverne til dørs.
  • Kan prioritere dine opgaver og trives i en hverdag, hvor der både er planlagte opgaver og ting, der opstår undervejs.
  • Har gyldigt kørekort og behersker dansk i skrift og tale.
  • Kan fremvise ren straffeattest.

Det vigtigste for os er ikke, at du kan sætte flueben ved alt fra første arbejdsdag. Vi lægger også vægt på din tilgang til arbejdet, din lyst til at lære og din motivation for at udvikle dig i rollen.

Har du spørgsmål?

Vil du høre mere om jobbet, arbejdsdagen eller dine muligheder i stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Ditte Sundman på telefon 33 42 00 49.

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen, så glæder vi os til at høre fra dig.

Søg stillingen ved at klikke på “Ansøg” knappen og send din ansøgning samt CV senest den 15. oktober 2026. Vi ønsker, at vores nye kollega kan starte hurtigst muligt – gerne fra den 1. december 2026 og afholder derfor samtaler løbende.


Om VIBO

Boligforeningen VIBO ejer og udlejer omkring 6.000 almene lejeboliger i København og Nordsjælland. De fleste findes i etagebyggerier med grønne fællesarealer men vi har også rækkehuse med egne haver, og tæt på skov og strand. Vi har ældreboliger og ungdomsboliger, boliger med et enkelt værelse og boliger med fem værelser. Vi har kort sagt en bred vifte af lejemål til rådighed med plads til alle typer mennesker og behov.

Vores hovedkontor ligger i Sankt Peders Stræde i København K, hvor der sidder ca. 40 medarbejdere. Desuden er vi ca. 80 medarbejdere ude i vores 68 boligafdelinger.

Se mere på www.vibo.dk, https://www.instagram.com/boligforeningenvibo og på LinkedIn.

Se her hvad VIBOs værdier er Boligforeningen VIBO som arbejdsplads


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.