Salgs- og indkøbsassistent

DSV Frø Danmark A/S er en del af den internationale planteforædlingsvirksomhed Deutsche Saatveredelung AG. DSV AG er en af Europas førende planteforædlingsvirksomheder inden for græs, kløver, raps efterafgrøder og korn. Koncernen beskæftiger over 800 ansatte, der er aktive inden for forskning, udvikling, avl, produktion, salg og rådgivning.

I DSV Frø Danmark er vi ca. 70 ansatte. Vi har vores hovedkontor i Holstebro og en afdeling ved Slagelse.

DSV Frø Danmark søger en salgs- og indkøbsassistent til afdelingen i Holstebro, på fuldtid. Kun i enkelte tilfælde vil der være mulighed for hjemme arbejdsplads.

Om stillingen

Som salgs- og indkøbsassistent hos DSV Frø vil være tilknyttet vores salgsteam og være en central person, der er med til at få hverdagen til at fungere. Det gælder såvel over for vores kunder samt internt hvor du er med til at sikre indkøb af varer til vores produktion, så det sker på en professionel og effektiv måde.

Ud over de daglige opgaver som ordremodtagelse og dialog med vores kunder, vil du varetage de praktiske opgaver i forbindelse med indkøb og lejlighedsvis planlægge i relation til produktion.

Dine primære opgaver:

  • Ordremodtagelse og den videre håndtering til produktion
  • Salg, primært telefonisk og almen rådgivning
  • Indhente tilbud og indkøb af frø til brug i vores produktion, internt og eksternt, samt øvrige administrative opgaver i relation hermed
  • Støttefunktion og backup til vores forretningssupport specialist
  • Administrativ støtte og vedligehold af diverse systemer vedr. salg og salgsteamet
  • Vedligeholdelse af egen kundeportefølje

Vi leder efter dig, der:

  • Motiveres af en hverdag med mange forskellige typer af opgaver
  • Kan arbejde struktureret, ansvarsfuldt og have fokus på den gode kundeoplevelse
  • Er energisk, serviceminded, resultat orienteret og god til at skabe relationer til vores kunder
  • Er en Teamplayer og god til at samarbejde med andre
  • Har den rigtige tankegang og forståelse for kundeservice og salg samt det interne samarbejde
  • Er indstillet på at yde en ekstra indsats i ekstra travle perioder
  • Flydende dansk og engelsk i såvel skrift og tale

Vi tilbyder:

  • En spændende branche, der bliver ved med at udvikle sig
  • Et selvstændigt og fleksibelt job med støtte fra dit salgsteam
  • Et godt kollegialt fællesskab i et uformelt arbejdsmiljø
  • Attraktive ansættelsesvilkår, med løn efter kvalifikationer
  • Kurser og uddannelse til faglig og personlig udvikling
  • Sundhedsordning, pension og frugtordning
  • Firmaklub (sociale arrangementer, sport, udendørsaktiviteter mv.)

Lyder dette som din næste udfordring? Så ansøg via QuickApply-knappen "Ansøg".

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Torben Lund, Salgschef – telefon: 2945 0487.

Vi holder løbende samtaler – så tøv ikke med at sende os din ansøgning!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.