
Operatør til produktion af optiske chips
Ignis Photonyx har brug for nye kollegaer til aften- og nathold til vores produktion af optiske chips.
Du skal være motiveret for at lære nyt i et firma, der stiller høje krav til faglighed og ansvarlighed. Vi giver en grundig oplæring i produktion og udstyr, og derfor er den rette indstilling og lyst til at bidrage vægtet højt. Du vil indgå i et team, som sikrer, at vores produktion kører i døgndrift. Du skal derfor være indstillet på at arbejde på aften- og nathold, og at arbejdstider med mellemrum tilpasses de stadigt skiftende behov.
Arbejdsopgaver
- Håndtering og processering af wafers i renrum.
- Klargøre chips til måling.
- Indsætte chips i testudstyr og aligne ind- og udgange.
- Efterbehandle chips, som er uden for specifikationerne.
- Klargøre og pakke godkendte wafers og chips til forsendelse.
- Andre produktionsopgaver efter behov.
Profil
- Du har eventuelt en uddannelse eller baggrund som proces- eller industrioperatør eller anden relevant erfaring.
- Du er omhyggelig, kvalitetsbevidst og samtidig effektiv.
- Du forstår dansk i skrift og tale.
- Du forstår engelsk i skrift og tale.
- Du er indstillet på at arbejde på skiftehold: Dag, aften, nat og evt. weekenden i tilfælde af kollegers sygdom, ferie og anden fravær.
Vi tilbyder dig
- At blive en del af en virksomhed med højt til loftet og mange forskellige kulturer.
- Et spændende job med faglige udfordringer.
- Dygtige kollegaer.
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.
- 34 ugentlige arbejdstimer på aften-/nathold - svarende til en fuldtidsansættelse.
- Ansættelse efter industriens overenskomst med lokalaftale, der tilbyder bedre tillæg og generelt bedre vilkår end overenskomsten.
Kontakt
Interesseret? Klik på "Ansøg" for at sende ansøgning og CV.
Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Yuehua Wu på e-mail ywu@ignisphotonyx.dk.
Vi vil løbende vurdere indkomne ansøgninger, og stillingen er til besættelse snarest muligt. Vi håber meget snart at høre fra dig.
Om Ignis Photonyx A/S
Ignis Photonyx A/S udvikler og producerer optiske komponenter primært til telekommunikations- og datacenterindustrien. Produkterne produceres i renrumsfaciliteter og leveres til kunder verden over. Vores mission er at levere skræddersyede optiske PLC'er og andre komponenter til missionskritiske og ekstremt hurtige datakommunikationsnetværk. Ignis Photonyx A/S er medlem af Dansk Industri og dermed også relevante overenskomster mellem DI og CO-Industri. Læs evt. mere på www.ignisphotonyx.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.