
Er du Stege Kirkes nye organist?
Stege Kirke på Møn søger en dygtig og engageret organist til ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er på 35 timer ugentligt.
Stege Kirke er en levende kirke, som ønsker at komme sognet i møde, men samtidig respekterer kirkens dybe tradition. Vi har fokus på et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø og tilbyder et selvstændigt arbejde med god mulighed for at planlægge din egen tid.
Organisten skal varetage følgende opgaver:
- Spille orgel og klaver ved højmesser og alle typer kirkelige handlinger i vor sognekirke og kirkegårdskapel, samt når vi holder gudstjenester på vores plejehjem.
- Opbygning og udvikling af vores pigekor - 13-22 år - og eventuelt et spirekor samt kirkens voksenkor. Pigekoret deltager ved gudstjenester i stedet for kirkesanger, og voksenkoret deltager ved cirka en månedlig gudstjeneste i vinterhalvåret. Er der færre end tre piger til en gudstjeneste, medvirker en kirkesanger.
- Spille til en månedlig sangcafé.
- At afholde musik- og korarrangementer og fællessang i kirken for menigheden.
- Lejlighedsvis deltage ved undervisning af konfirmander og minikonfirmander, børnegudstjenester, julearrangementer m.m.
- Deltage i planlægningsmøder og samarbejde med kirkens øvrige ansatte og præster om kirkens musikliv og koncerter.
- Ved kirkelige handlinger bisættelser, begravelser, vielser og lørdagsdåb bruger vi kirkesanger.
Alle arrangementer i kirken og sognegården koordineres i samarbejde med aktivitetsudvalget, som organisten er medlem af.
Stege Sogn har ca. 4000 indbyggere, og vi har en kordegn, en kirketjener og to præster samt et hold medarbejdere på kirkegården.
Stege Kirke stammer tilbage fra 1200-tallet og er blevet til i nuværende skikkelse ad flere omgange. Først i gotisk tid, 1460-1525, blev kirken udvidet til den størrelse, den har i dag.
Kirken har en dejlig sognegård med plads til aktiviteter i løbet af ugen.
Se kirkens hjemmeside: www.stegekirke.dk
Kirken har to orgler. Pinsedag 1966 blev vort såkaldt Andersenorgel indviet. Det er tegnet og bygget af Poul Gerhard Andersen i samarbejde med arkitekt Rolf Graae.
Orglet har 25 stemmer fordelt på hovedværk, brystværk, positiv, som vender op mod alteret, og pedal. Denne noget utraditionelle placering af orglet midt i kirken har både historiske og akustiske årsager.
Kirken har tillige et historisk orgel placeret på pulpituret i vestenden af kirken. Det er bygget i 1897 af A.H. Busch & sønner. Det har 14 stemmer og stod oprindelige i Bethesda Kirkesal i København, men blev i 2021 flyttet til Stege og gennemgribende restaureret af Th. Frobenius og sønner.
Der er desuden et Hindsberg flygel i kirken, et klaver samt lydanlæg. Kirken har også et mindre nyindkøbt el-klaver til brug ved et par årlige udendørs gudstjenester i Middelalderhaven, der er beliggende i forlængelse af kirkepladsen.
I kirkegårdskapellet har vi et mindre Busch-orgel, der netop er under restaurering.
Vi holder højmesse i Stege Kirke hver søndag, og der er en god kirkegang med en kernemenighed samt en del sommerhusgæster, og vi gør meget for at have et åbent og godt sogneliv.
Vi bruger ofte udover salmebogen 100 salmer, højskolesangbogen samt kirkesangbogen.
Vi forventer, at du:
- Har gode dokumenterede faglige kvalifikationer og favner musisk bredt og har interesse i at facilitere musik og sang.
- Har gode samarbejdsevner
- Har lyst til at engagere dig i kirkens liv og vækst
- Er fleksibel
- Har evnen til at arbejde selvstændigt
Vil du vide mere om løn- og ansættelsesvilkår?
Hvis vi har fanget din interesse og vil vide mere om stillingens formelle betingelser, kan du læse mere her.
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til personaleansvarlige Birgit Buddegård på telefonnummer 2095 6513 eller menighedsrådsformand Anne-Lise Nielsen på telefonnummer 2570 2414.
Ansøgningen med relevante bilag sendes via knappen ”Ansøg”.
Du er velkommen til at lave en aftale om besigtigelse af kirken og kirkegårdskapellet.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. oktober 2026.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.