E-commerce Kundeservice Specialist (genopslag)

Brænder du for gode kundeoplevelser, og motiveres du af at få daglig drift til at fungere? Har du lyst til at blive en central del af et dynamisk e-commerce-team med stor indflydelse på den daglige onlineforretning? Så er det måske dig, vi søger til Fri BikeShop.

Som E-commerce Kundeservice Specialist bliver du omdrejningspunktet for vores onlinekundeservice og en vigtig drivkraft i den daglige drift af webshoppen. Du får en varieret hverdag med tæt kontakt til vores kunder, butikker, leverandører og kollegaer, hvor dit arbejde er med til at sikre en professionel kundeoplevelse og en velfungerende onlineforretning.

Om stillingen

Som E-commerce Kundeservice Specialist bliver du en vigtig del af vores e-commerce-team og den primære kontaktperson for vores online-kunder. Du får en varieret hverdag med kundeservice via telefon, mail og chat samt en række opgaver inden for den daglige drift af webshoppen.

Dine opgaver vil blandt andet være at håndtere ordrer, reklamationer og returvarer samt følge op på kundehenvendelser og samarbejde med vores butikker, leverandører og kollegaer.

Vi har allerede et velfungerende setup, men tror på, at ting altid kan gøres smartere. Derfor får du også mulighed for at bidrage med idéer og løsninger til optimering af processer og arbejdsgange, så vi kan skabe endnu bedre kundeoplevelser.

Du behøver ikke komme med en færdig strategi fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, skabe struktur og løbende sætte dit præg på området.

Om teamet

Som vores nye E-commerce Kundeservice Specialist bliver du en del af et dynamisk ecommerce team og refererer til chefen for Marketing- og E-commerce. Du får tætte samarbejdsflader med resten af e-commerce teamet, vores butikker og øvrige funktioner på hovedkontoret.

Hvem er du?

Du sidder måske allerede i en kundeservice-, e-commerce- eller driftsfunktion og er klar til nye udfordringer. Du behøver ikke være ekspert i alt fra dag ét, men du skal have lyst til at tage ejerskab for området og gradvist sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med kundeservice og den daglige e-commerce drift.

Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til flere af følgende:

  • Erfaring med kundeservice via telefon, mail, chat og sociale medier.
  • Trives med både kundevendte og administrative arbejdsopgaver.
  • Er serviceminded og god til at kommunikere med mange forskellige mennesker.
  • Tager ansvar og følger opgaver helt til dørs.
  • Kan bevare roen og overblikket, når der er travlt eller opstår udfordringer.
  • Har interesse for e-commerce og digitale salgsprocesser.
  • Erfaring med ordrehåndtering, reklamationer eller lagerrelaterede processer er en fordel.
  • Kendskab til cykler er en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver:

  • Håndtering af kundeservice via mail, telefon, chat og sociale medier.
  • Besvarelse af anmeldelser og øvrige kundehenvendelser.
  • Håndtering af reklamationer, returvarer og kundeafhentninger.
  • Gennemgang og håndtering af webshop-ordrer.
  • Opfølgning med butikker på online leads og kundehenvendelser.
  • Et mindre omfang lagerrelaterede opgaver, herunder varemodtagelse, vareafsendelse og lagerstyring.
  • Bidrage til optimering af kundeprocesser og den samlede kundeoplevelse.
  • Løbende rapportering og opfølgning på kundeservice og driftsrelaterede aktiviteter.
  • Diverse driftsopgaver relateret til den daglige e-commerce forretning.

Vi tilbyder

Fri BikeShop er Danmarks største kæde af cykelforretninger med tæt på 100 butikker og en stærk online forretning. Du bliver en del af en organisation med fladt hierarki og korte beslutningsveje, hvor dine idéer og initiativer bliver hørt. Vi tilbyder en stilling med stor variation, ansvar og mulighed for at præge både arbejdsopgaver og processer.

Vi har en stor kærlighed til cykler, en uformel omgangstone og et stærkt socialt fællesskab. Derudover tilbyder vi på vores kontor i Hinnerup indendørs cykelparkering, badefaciliteter og løbende sociale arrangementer for medarbejderne.

Praktisk

Stillingen er fuld tid med fast lokation på vores kontor i Hinnerup. (Mandag-torsdag 8-16 og fredag 8-15.30)

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing- og E-commerce Chef Anne-Sofie Sjørup på 32 67 81 66 eller ans@fribikeshop.dk.

Send din ansøgning og CV via Jobindex-linket nedenfor.

Vi behandler ansøgninger løbende med forventet opstart 1. december.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.