Afdelingsleder – byg organisationen, mens hverdagen kører

Afdelingsleder – byg organisationen, mens hverdagen kører

Vil du lede cirka 35 fastansatte medarbejdere og skabe rammerne for, at de kan gøre en forskel for voksne med betydelige funktionsnedsættelser? Og har du lyst til at udvikle Odinsgaard sammen med bostedslederen og sikre en velfungerende hverdag på hele bostedet?

Hos DSI Odinsgaard er vi i gang med at skabe noget helt nyt. Vi bygger en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og stolthed er i centrum – og hvor vi tør tænke anderledes, når det handler om at skabe det bedste liv for vores beboere.

Som afdelingsleder får du et reelt mandat og mulighed for at sætte dit præg på både kulturen, fagligheden og den måde, vi organiserer arbejdet på.

Velkommen til Odinsgaard

Odinsgaard er et specialiseret botilbud for voksne med både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Vi er selvejende og arbejder helhedsorienteret og recovery-baseret, med udgangspunkt i beboernes ressourcer – relationen, nærværet og fagligheden er vores vigtigste redskaber.

Det hele hviler på vores fælles fagligt afsæt i metoder som LA2 og anerkendende pædagogik og miljøterapi.

Vi har i alt 31 lejligheder fordelt i fem huse med fællesområde. Vores smukke have binder husene sammen og den er skabt til sanseoplevelser, med duftende blomster og buske, frugttræer, springvand, bålhytte og en stor trampolin.

Få beslutningerne til at virke i hverdagen

Du bliver daglig leder for medarbejdere med forskellige pædagogiske, social- og sundhedsfaglige baggrunde samt et vikarkorps. Bostedslederen har det overordnede ledelses-, drifts- og økonomiansvar, mens du får et tydeligt mandat og et selvstændigt ledelsesrum. Sammen skal I omsætte de forskellige faglige perspektiver til klare prioriteringer for hele bostedet.

Du har blik for den enkelte medarbejders situation og kan samtidig bevare overblikket over bostedet som helhed. En vigtig del af rollen er at omsætte beslutninger til handling og følge op, så de får betydning i hverdagen. Du kommer bl.a. til at:

  • lede medarbejderne med fokus på trivsel, udvikling og samarbejde
  • følge systematisk op på sygefravær samt bidrage til rekruttering, introduktion og fastholdelse
  • følge op på bemanding, vagtplanlægning og den daglige drift
  • varetage det økonomiske ansvar og den løbende økonomiopfølgning inden for dit område og afveje ressourcer og bemanding i forhold til den faglige opgave
  • yde faglig sparring og samarbejde med beboere, pårørende, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.

Du har fagligheden på plads – og erfaring med at lede

Du kan skabe følgeskab, træffe beslutninger og stå på mål for dem. Samtidig er du tæt på medarbejderne uden at overtage deres ansvar, og du kan give både anerkendelse og tydelig feedback.

En lederuddannelse er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til fortsat at udvikle dig som leder. Og så må du gerne have humor og jordforbindelse – det gør vi alle flittigt brug af, når hverdagen ikke følger planen.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring fra det specialiserede socialområde eller et tilsvarende komplekst område
  • har ledelseserfaring og konkret erfaring med personaleledelse
  • kan håndtere vanskelige personalesituationer professionelt og stå på mål for dine beslutninger
  • kan prioritere, bevare overblikket og følge aftaler og beslutninger til dørs
  • kan følge op på økonomien inden for dit ansvarsområde og prioritere ressourcerne ansvarligt.

Vil du være en del af ledelsen på Odinsgaard?

Send din ansøgning senest 23. september 2026, og fortæl os, hvorfor netop denne ledelsesopgave tiltaler dig. Vi forventer at afholde samtaler den 28. september 2026.

Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Arbejdsstedet er DSI Odinsgaard, Odinsvej 186A, 6500 Vojens. Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring inden for rammerne af gældende overenskomst. DSI Odinsgaard har overenskomst med Socialpædagogerne (SL) og FOA.

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om Odinsgaard, kan du kontakte bostedsleder Connie Sandholm på telefon 29 39 10 75 eller mail info@dsiodinsgaard.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.