
Projektleder med blik for helheden – og struktur på projekterne
Klimatorium – Danmarks Internationale Klimacenter søger en udviklingsorienteret projektleder, som skal drive projekter og have overblik over Klimatoriums samlede pulje af udviklingsprojekter.
Er du god til at skabe resultater, struktur og overblik for andre? Vil du være med til at skabe handling i forhold til klimaprojekter? Kan du navigere i en entreprenant virksomhedskultur med mange bolde i luften? Så er det dig, vi søger.
I Klimatorium arbejder vi for at gøre en reel forskel for klimaet. Gennem konkrete projekter arbejder vi med at reducere CO₂-aftrykket, klimatilpasse vores samfund og bidrage til at flytte World Overshoot Day i en positiv retning.
Det gør vi sammen med virksomheder, forsyninger, forskere, kommuner og andre aktører. Vi bygger bro mellem forskning og praksis og omsætter ny viden og gode idéer til løsninger, der virker i den virkelige verden. Det sker blandt andet gennem udviklingsprojekter og afprøvning af løsninger i vores Living Lab inden for klima, vand, natur og miljø.
Det er i det krydsfelt, vi søger en ny projektleder – en, der tager ansvar for egne projekter, skaber struktur og fremdrift og samtidig har blik for den større sammenhæng.
Vi forventer, at
- Du har en teknisk, naturfaglig eller miljø-faglig baggrund, hvor projektledelse indgår
- Du tager ansvar for at nå i mål og stræber efter at skabe resultater
- Du er god til at omsætte strategi til konkrete løsninger
- Du er stærk i at facilitere og drive projekter via gode samarbejdsevner og selvstændig opgaveløsning
- Du arbejder struktureret og grundigt med projekter og er samtidig klar til at tage ledelsesansvar og udvikle dig i mod teamlederrollen
- Du ved, hvornår du skal tage lederskab, og finder løsninger på både store og små udfordringer
Dine primære opgaver er, at
- Udvikle, planlægge og eksekvere projektledelse af høj kvalitet
- Samarbejde på tværs og sikre en professionel dialog med dit projekts interessenter og partnere
- Arbejde med fremdrift og økonomi i Klimatoriums projekter
- Sikre tværfaglig udvikling både internt og eksternt i Klimatorium
- Sikre, at relevant viden og resultater fra projekterne samles og bringes videre til kommunikationsteamet
Du bliver en del af et inkluderende og engageret miljø, hvor virksomheder, forskning, forsyninger og offentlige aktører mødes, og hvor vi samarbejder med både nationale og internationale partnere om at udvikle, afprøve og omsætte idéer til handling.
Du får frihed under ansvar, gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og masser af sparring med engagerede kolleger. Samtidig får du stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit eget præg på både projekter og opgaver. Vi lægger vægt på fleksibilitet og giver dig mulighed for at tilrettelægge dit arbejde, så der er en god balance mellem jobbet og dit øvrige liv.
Du bliver en del af projektteamet i Klimatorium, refererer til projektchefen og får mulighed for at tage et større ansvar i teamet.
Kontaktperson:
Projektchef Albert Jensen
E-mail: alje@lvs-as.dk
Tlf. 4030 4570
Ansættelsesvilkår
Jobbet er en fast stilling på 37 timer pr. uge
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.
Seneste frist er den 21. september 2026. Samtaler afholdes d. 24 og 25 september.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.