Salgssupporter og administrativ nøgleperson til Hjorthede Planteskole A/S
Nu har du muligheden for at komme med på et stærkt hold ved Hjorthede Planteskole A/S
Hos Hjorthede Planteskole søger vi en erfaren og engageret salgssupporter, som trives med at skabe overblik, få dagligdagen til at fungere og være den administrative rygrad i vores salgsorganisation.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen, men vi forventer, at du i vores travleste sæsoner, forår og efterår, har mulighed for at arbejde op til fuld tid.
Vi vokser og vi har brug for dig til at hjælpe vores salgsafdeling med administrative opgaver på kontoret. Du bliver en central spiller i salgsteamet i en virksomhed med en stærk kultur og højt til loftet. Vi brænder for at løse opgaverne, og har brug for dig på holdet, så vi kan levere endnu bedre service til vores kunder.
Vi lever af gode relationer med kunder og leverandører og det er vigtigt at vi leverer på faglighed, kvalitet og troværdighed - hver gang. Vores mission er den rigtige plante, på det rigtige sted, på det aftalte tidspunkt, til den rigtige pris. Det har vi gjort succesfuldt, med vækst i flere segmenter, og det er præcis det, kendetegner 40 dygtige kollegaers arbejde.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø, en stærk kultur, sunde værdier og rutiner der virker. Vores kunder ser os som en seriøs partner, med en jordnær og effektiv tilgang til opgaverne.
Så drømmer du om at få en til tider travl, men sjov hverdag med gode kollegaer og masser af godt humør blandt andre med samme passion som dig selv, så er dette muligheden.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af vores administration og får en central rolle i samarbejdet med vores salgsteam, som består af 3 sælgere og vores direktør.
Dit primære ansvar bliver at sikre, at de administrative rutiner omkring salget fungerer effektivt og professionelt. Samtidig bliver du virksomhedens naturlige kontaktpunkt for gæster, kunder og leverandører.
Der er tale om en bred rolle med stor variation i opgaverne og mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsgange og processer.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Salgsadministration og ordrebehandling
- Opfølgning på tilbud og kundehenvendelser
- Hjemtagning af tilbud fra leverandører
- Vedligeholdelse af kunde- og varedata
- Opdatering af priser og sortiment
- Lagerstyring og kontrol af lagerstatus
- Modtagelse af kunder, leverandører og øvrige gæster
- Telefonpasning og håndtering af indgående henvendelser
- Diverse administrative opgaver, der understøtter den daglige drift
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en administrativ stilling, salgssupport, kundeservice eller lignende.
Måske er du et sted i arbejdslivet, hvor du værdsætter et stabilt og meningsfuldt job med ansvar, gode kolleger og en arbejdsplads, hvor erfaring bliver værdsat.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Er struktureret og har sans for detaljer
- Trives med at skabe orden og overblik
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Har en serviceminded og imødekommende tilgang
- Er fortrolig med IT og administrative systemer. Vi bruger NAV/BC
- Kan bevare roen, når der er travlt
- Har lyst til at være en del af en virksomhed med stolte traditioner og høje ambitioner
Brancheerfaring er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos Hjorthede Planteskole bliver du en del af en veldrevet virksomhed med stærke værdier, gode kolleger og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder:
- En alsidig og selvstændig stilling
- 32 timer om ugen og fuld tid i sæsonerne. Mulighed for kortere dage / længere ferie udenfor sæsoner.
- Et tæt samarbejde med salgsteamet
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje
- Et job i en flad struktur med frihed og løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Gode kolleger og en jordnær kultur
- Mulighed for at præge rutiner og arbejdsgange
Om Hjorthede Planteskole
Hjorthede Planteskole A/S er en af Danmarks førende producenter og leverandører af planter til den grønne sektor. Vi kombinerer faglig stolthed, kvalitet og ordentlighed med en stærk ambition om at udvikle virksomheden og skabe værdi for vores kunder.
Læs mere på www.hjorthede.dk
Ansøgning
Har du lyst til at blive den administrative nøgleperson, som hjælper vores salgsteam med at lykkes og samtidig er virksomhedens naturlige ansigt udadtil, ser vi frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi inviterer til samtaler i takt med modtagelse af ansøgninger, og annoncen tages ned, når den rigtige person til jobbet er fundet. Kontakt Stefan Skurup (93864536), hvis du vil høre mere om jobbet.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.