Food Product Manager

Vil du være med til at beslutte, hvad BetterFeast skal servere og bruge kundeindsigt, data og AI til at gøre menuen bedre uge for uge?

Hos BetterFeast skal vores menu ikke bygges på mavefornemmelse alene. Vi vil forstå, hvad kunderne elsker, hvad de bliver trætte af, og hvilke retter der skaber høj tilfredshed og omsætte den viden til en stærkere menu og et bedre produkt.

Derfor søger vi en Food Product Manager, som får et tydeligt ansvar for at planlægge og udvikle vores menu og produktoplevelse. Rollen refererer til vores Customer Experience Lead og bliver en central del af teamet, der arbejder med kundeoplevelse og fastholdelse.

Din vigtigste opgave

Helt konkret skal du finde svaret på: Hvad skal vi servere for vores kunder?

I familiekassen betyder det blandt andet at sammensætte 11 retter hver uge - inklusive kød, grøntsager, tilbehør, saucer, portionsløsninger og den praktiske måde, retten skal pakkes og fungere hos kunden. Du skal balancere kundernes ønsker med variation, råvarer, pris og stabilt produktionsflow i vores setup.

Frem for alt er det din opgave at sørge for, at vi gør madlavningen så nemt for vores kunder, at de slipper for at bruge tid og kræfter på det og i stedet kan bruge den på familien, fritidsaktiviteterne eller noget helt tredje.

Du arbejder med kundeindsigt - ikke kun smag

Vi har allerede en stor mængde viden om vores kunder: ratings på vores retter, kundeservicehenvendelser, churn-data, stopårsager og kvalitative kommentarer. Din opgave er at bruge den viden og din erfaring med fødevarer aktivt til at udvikle menuen.

  • Analysere hvilke retter, komponenter og smagsprofiler der performer stærkt eller svagt
  • Reducere andelen af 1- og 2-stjernede ratings og løfte bundniveauet på menuen
  • Sikre reel variation over tid, så kunderne ikke oplever menuen som ensartet
  • Omsætte kundefeedback til konkrete ændringer i retter, tilbehør, portionsstørrelser og sammensætning
  • Teste hypoteser og følge op på, om ændringerne faktisk virker.

Mad skal kunne produceres i virkeligheden

Du skal ikke nødvendigvis være kok, men fødevareforståelse er vigtig i rollen. Vi forestiller os, at du har arbejdet med fødevarer, måltider eller produktudvikling før og derfor har en god grundforståelse for, hvordan råvarer og komponenter spiller sammen. Også når de skal fungere i en industriel produktion og i kundens hjem.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med:

  • Produktion - om hvad der kan produceres stabilt, effektivt og i den ønskede kvalitet
  • Indkøb - om råvarer, alternativer, pris og leverandørmuligheder
  • De øvrige kolleger i Customer Experience teamet - om ratings, churn, kundefeedback og prioritering af forbedringer.

AI skal være en naturlig del af din måde at arbejde på

Vi tror på, at små teams kan skabe markant mere, når de bruger AI godt. Derfor forventer vi, at du er nysgerrig og bruger AI aktivt til eksempelvis at analysere store mængder kundefeedback, finde mønstre i ratings, udvikle nye menuideer, udfordre hypoteser og forberede beslutninger. Du behøver ikke være tekniker, men du skal have lyst til at arbejde moderne og datadrevet.

Hvem er du?

Din præcise titel i dag er mindre vigtig. Du kan komme fra en fødevareproducent, foodservice, convenience, retail, måltidskasser eller en anden virksomhed, hvor du har arbejdet med mad og produkter. Du kan også have en kokkebaggrund kombineret med en stærk analytisk og kommerciel interesse. Du:

  • har relevant erfaring med fødevarer, produktudvikling, menuplanlægning eller category/product management
  • er analytisk og kan omsætte data og kundeinput til konkrete beslutninger
  • har stærk interesse for mad, smag og produktkvalitet
  • kan skabe struktur og drive en plan fra idé til implementering
  • trives i en scale-up, hvor ikke alle processer er defineret på forhånd
  • samarbejder naturligt på tværs og kan balancere kundeønsker, produktion og økonomi.

Hvornår er du lykkedes?

Efter dit første halve år skal vi kunne se, at menuen performer bedre. Det betyder især:

  • færre retter med en høj andel 1- og 2-stjernede ratings
  • et højere og mere stabilt bundniveau på tværs af menuen
  • større oplevet variation for kunderne
  • en mere systematisk sammenhæng mellem kundeindsigt og de retter, vi vælger at servere
  • en menu, der bidrager stærkere til kundetilfredshed og fastholdelse.

Hvorfor BetterFeast?

Fordi du får reel indflydelse på et produkt, som tusindvis af familier møder hver uge. Vejen fra indsigt til beslutning er kort, og du kommer tæt på både kunder, produktion og ledelse. Du får ikke en færdig playbook, men et rigtig godt udgangspunkt som du får mulighed for at bygge videre på. Vi tilbyder:

  • En vigtig rolle for at skabe glæde og ikke mindst tid i danske og svenske hjem
  • Grundig oplæring i vores processer og systemer
  • Gratis frokost og aftensmad
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel tone
  • Løn efter kvalifikationer og ansvar

Praktisk

Stillingen er hos BetterFeast i Auning. Send din ansøgning via knappen "Ansøg".

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.