Passioneret kantinemedarbejder søges til køkken og rengøring

Er du passioneret omkring mad, service og mennesker? Trives du med en varieret arbejdsdag, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et tæt team? Så er du måske vores nye kantinemedarbejder.

Vi søger en engageret, serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder til vores kantine. Du bliver en vigtig del af hverdagen og får ansvar for at skabe gode madoplevelser for medarbejdere, gæster og besøgende.

Dine arbejdsopgaver

  • Tilberedning og anretning af morgenmad, kolde og varme retter, lette frokostretter samt salater
  • Udarbejdelse af madplaner
  • Bestilling og opfyldning af varer, varemodtagelse og registrering
  • Sikring af høj fødevaresikkerhed og god køkkenhygiejne
  • Temperatur og egenkontrol
  • Rengøring i køkken, kantine og administrationsområderne
  • Opvask og oprydning
  • Klargøring af interne arrangementer, salgsmøder samt kunde- og leverandørbesøg

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra kantine, køkken eller storkøkken, gerne som ernæringsassistent eller lignende
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Er energisk, initiativrig og mødestabil
  • Har kendskab til fødevarehygiejne og egenkontrol
  • Er serviceminded og positiv i mødet med kolleger og gæster
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Trives med både selvstændige opgaver og teamwork
  • Er social, udadvendt og bidrager positivt til fællesskabet

Da du bliver en del af et mindre team med stor kontaktflade i organisationen, lægger vi stor vægt på din personlighed og evne til at skabe gode relationer.

Vi tilbyder

  • En spændende og afvekslende hverdag
  • Gode kolleger og et positivt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at sætte dit præg på den daglige drift
  • Ordnede ansættelsesforhold
  • Arbejdstid 25-30 timer ugentligt mandag til fredag i tidsrummet 7.30-14

Om os

Vi er en virksomhed med en flad, åben struktur, med kort fra tanke til handling. Vi prioriterer frihed under ansvar, og vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde. Dine kommende kollegaer er dygtige og engagerede, og vi er gode til at grine sammen. Desuden tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, gode kantineforhold og sociale arrangementer.

Ansøgning

Lyder dette som noget for dig, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.

Du vil referere til Peter Kjærgaard, Production Manager, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen. Han træffes på tlf. 48887625.


Plum Safety er i rivende udvikling og i fuld gang med at bygge videre på et solidt fundament for den igangværende og fremtidige vækst. Vi er en virksomhed, der producerer og leverer førstehjælpsprodukter af høj kvalitet til B2B-virksomheder. Vores produkter, som bl.a. er sår- og øjenskyl, førstehjælpsstationer, plastre og dekontamineringsprodukter, distribueres via forhandlere i en meget stor del af verden.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.