Revisor

Hvem er vi?

Vi er et nyere godkendt revisionsselskab med et klart mål:
At ændre måden, man arbejder med revision og regnskab på.

Vi har udviklet en platformsbaseret løsning, hvor AI og automatisering er tænkt ind fra start. Det giver vores medarbejdere stor fleksibilitet, og vi har f.eks. ingen timeregistrering eller krav om at møde fysisk på kontoret.

I forhold til de traditionelle revisionshuse tilbyder vi et kundeorienteret alternativ baseret på alle de fordele, som den digitale teknologi har.

Kort sagt: Mere revisor. Mindre regning.

Hvad laver vi?

Vi har kontor i Helsinge, men da vi arbejder digitalt og fleksibelt er der mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi tror ikke på, at godt arbejde afhænger af, hvor det bliver udført. Derfor har du mulighed for at arbejde både hjemmefra og fra vores fælles kontor, så du kan skabe en hverdag, der fungerer for dig.

Vi laver årsrapporter, rådgivning og enkeltstående erklæringsopgaver, men ingen bogføring.

Vi arbejder med kunder i SMV-segmentet, hvor vi kan gøre en reel forskel og tilbyde personlig rådgivning, der giver værdi.

Vi bruger teknologi og automatisering til at gøre arbejdet lettere og frigive tid til det, der virkelig betyder noget: kvalitet, faglighed og værdi for kunderne. Alt sammen til en fast rimelig pris.

Vi er ikke den klassiske revisionsvirksomhed, og vi tror på, at revision kan gøres smartere, mere digitalt og med langt mere fokus på kunder, medarbejder, kvalitet og færre tunge processer.

Vi arbejder digitalt og har udviklet vores egen platform, der binder hele processen sammen. Her samles kundernes materiale, kommunikationen mellem os, kunden og bogholderen samt den interne styring af opgaverne.

Vi leder efter en ny kollega, der har lyst til at være med på rejsen, mens vi bygger en moderne, digital og fleksibel revisionsforretning.

Hvem er du?

Du har allerede mindst to års erfaring fra revisionsbranchen og har måske allerede kastet dig over HD i Regnskab og Økonomistyring, eller måske er du allerede færdig. Uanset hvad, er du fagligt nysgerrig og vil gerne udvikle dig.

Du har prøvet kræfter med Caseware, og du kan finde rundt i de fleste økonomisystemer (e-conomic, Dinero, Uniconta, Billy, osv.).

Måske synes du også, at det er spændende at skabe nye relationer, udvikle digitale løsninger eller være med til at optimere vores arbejdsprocesser? Hvis du har interesse for salgsfremmende arbejde eller digital udvikling, vil der være mulighed for, at det kan blive en del af din rolle. Det kan være alt fra kontakt til potentielle kunder, samarbejdspartnere og netværk til idéer om, hvordan vi kan blive mere synlige og arbejde endnu smartere og mere effektivt. Det er bestemt ikke et krav, men muligheden er der, hvis du har lyst.

Men vigtigst af alt: Du kan arbejde selvstændigt, selvfølgelig i et team hvor man hjælper hinanden. Du er nysgerrig og har lyst til at være med til at skabe noget nyt og ikke bare følge de gamle mønstre.

Hvad tilbyder vi?

  • En loose og fleksibel arbejdsplads, hvor du kan arbejde fra kontoret, hjemmefra, eller et sted midt imellem.
  • Et dynamisk team, der stadig er lille nok til, at du kan få reel indflydelse og flere hatte på.
  • Masser af frihed, ansvar og plads til at komme med idéer, teste nye måder at gøre tingene på og sætte dit præg på virksomheden.
  • En arbejdsplads, der er digital og innovativ, men stadig bygger på faglighed, tillid og gode relationer.

Lyder det som noget for dig, eller har du spørgsmål om jobbet? Så skriv til os!

Send gerne:

  • Et CV, så vi kan se din erfaring og uddannelse.
  • En kort præsentation af dig selv, hvor du fortæller: Hvem du er, hvad der driver dig, og hvorfor du kunne have lyst til at arbejde hos os.
  • Eventuelt andre relevante informationer, som du synes viser, hvad du kan bidrage med.

Kontaktperson: Mikkel Hove
E-mail: mh@eRevision.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.