Teamleder til Kundeservice

Vil du tage ansvar for driften af vores kundeserviceteam, og har du ambitioner om på sigt at blive afdelingsleder? Så er det måske dig, vi søger.

PensionsRådgiverne er i stærk vækst, og vi søger en erfaren og struktureret profil, der kan sikre høj kvalitet i vores kundeservice og administrative processer, samtidig med at du går forrest i teamet og udvikler både processer og kolleger.

Du får reference til afdelingslederen og bliver en central figur i den daglige drift – med gode muligheder for at vokse ind i en decideret lederstilling, efterhånden som du og teamet udvikler jer.

Om rollen

Du får det daglige driftsansvar for kundeserviceteamet og for at sikre, at både service og administrative processer fungerer smidigt, så vores pensionsrådgivere kan fokusere på kunderådgivning. Du bliver et naturligt samlingspunkt for teamet, hvor du sparer, oplærer og er med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder.

Dine primære opgaver

  • Daglig koordinering og faglig sparring med teamets medarbejdere
  • Oplæring af nye kolleger og løbende udvikling af arbejdsgange
  • Håndtering af komplekse kunde- og administrationssager
  • Sikre overholdelse af kvalitet, serviceniveau og deadlines i teamet
  • Indgående mails og opkald fra eksisterende kunder
  • Korrekt opdatering af kundedata i CRM-system
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere
  • Tæt sparring med afdelingslederen om drift og udvikling af teamet

Vi søger dig, der

  • Har solid erfaring (gerne 5+ år) fra pensions-, forsikrings- eller bankbranchen, fx fra en pensionsmægler/-agentur, forsikringsselskab eller bank
  • Har erfaring med administration og kundeservice på et højt niveau
  • Har erfaring med at lede, koordinere og/eller oplære et team
  • Har ambitioner om på sigt at udvikle dig til afdelingsleder
  • Er struktureret, engageret og har blik for detaljer og kvalitet
  • Er løsningsorienteret med et naturligt drive og gennemslagskraft
  • Har stærke kommunikationsevner og trives med kontakt til både kunder og kolleger
  • Har erfaring med HubSpot Service Hub eller lignende CRM-system
  • Har flair for IT og lærer hurtigt nye systemer

Vi tilbyder

  • En klar udviklingsvej mod en fremtidig rolle som afdelingsleder
  • En virksomhed i vækst med højt til loftet og plads til egne initiativer
  • Stærk og uformel kultur med korte beslutningsveje
  • Frihed, ansvar og reel indflydelse på teamets måde at arbejde på
  • Mulighed for efteruddannelse og personlig udvikling.
  • Et voksende, velfungerende team, du selv er med til at forme

Om PensionsRådgiverne

PensionsRådgiverne blev etableret i 2021, og vi har siden haft succes og derved opnået kraftig vækst.

Vi er en ambitiøs, uvildig og uafhængig rådgivningsvirksomhed, der arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder gennem ærlig, gennemsigtig og værdiskabende rådgivning.

Vi er i dag over 65 medarbejdere fordelt i Århus og København og rådgiver mere end 6.000 private kunder, som samlet har over 5.0 mia. kr. i AUM, vi forventer at nå 8.0 mia. i løbet af 2027, så vi har travlt.

Samtidig har vi investeret massivt i digitalisering af vores forretning. Det betyder, at vi kan håndtere flere kunder, arbejde mere effektivt og samtidig fastholde den personlige rådgivning. Denne digitalisering skal teamlederen være med til at fortsætte.

Vi har i dag samarbejder med blandt andre AP Pension, Nordea Pension og Velliv og forventer at udbygge samarbejdet med de øvrige store pensionsselskaber, herunder Nordnet.

Hos os er kulturen uformel, ambitiøs og ordentlig. Vi har det sjovt sammen, men arbejder top professionelt med vores kunder og samarbejdspartnere i en dagligdag, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Du bliver en vigtig spiller og får mulighed for at præge vores kultur i en ung, ambitiøs vækstvirksomhed.

Vil du med på holdet?

Lyder det som det rigtige, næste skridt for dig, så send din ansøgning og dit CV via knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kunde- og administrationschef Joy Isabel Magnus Lykke på 41 95 11 32 eller Kim Holten på 40 70 05 58.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.