
Butikschef / Store Manager, Kokkedal
Kan du drive en vinbutik som en forretning og gøre den til en destination, vinelskere kører efter?
Vores fysiske butik i Kokkedal er i flot udvikling og omsætter i dag for et tocifret millionbeløb årligt. Men vi er langt fra i mål. Ambitionen er at gøre butikken til Sjællands førende vindestination for private; stedet, hvor man kommer for at smage, blive klogere og gøre en god handel. Nu søger vi den butikschef, der skal stå i spidsen for den rejse.
Om rollen
Du får det fulde kommercielle og driftsmæssige ansvar for butikken: omsætning, indtjening, kundeoplevelse og team. Og det er en arbejdende lederrolle. Du står selv i butikken hver dag, betjener kunderne og sælger. Det er dig, kunderne møder, og dig, der sætter standarden for kundemødet. Du er købmand af hjertet: Du elsker at bygge et salg op omkring en god historie, du kan mærke på kundestrømmen, om en kampagne virker, og du handler på tallene, når den ikke gør.
Du starter ikke med en stor butiksorganisation under dig. Butikken drives i dag i tæt samspil med vores interne salgsteam, som du bemander og planlægger hverdagen sammen med. Til gengæld er modellen klar: I takt med at du skaber vækst, bygger vi organisationen ud med yderligere ansættelser omkring dig. Du får med andre ord selv lov at bygge det hold, væksten betaler for.
Butikken ligger dør om dør med vores hovedkontor, og du får derfor Danmarks nok stærkeste bagland lige i ryggen: adgang til et sortiment på 6.000+ varenumre og direkte sparring med indkøb, marketing og sommelierer, så butikkens udvalg løbende kan skiftes ud og skærpes. Det er dig, der omsætter det til trafik, oplevelser og salg.
Dine primære ansvarsområder
- Personligt salg og kundebetjening: Du står selv på gulvet hver dag. Du rådgiver kunderne, anbefaler, smager til og sælger. Du er butikkens bedste sælger og det ansigt, kunderne kommer tilbage til.
- Daglig drift og ledelse: Ansvar for butikkens daglige drift fra A til Z: bemanding og vagtplanlægning i samspil med vores interne salgsteam, service- og salgsstandarder, varepræsentation, lagerstyring og svind.
- Events og aktiviteter: Planlægning og eksekvering af en fast aktivitetskalender: større lagersalg hen over året, månedlige temasalg, vinsmagninger, producentbesøg og sæsonevents (påske, sommer, jul), der trækker kunder til igen og igen.
- Markedsføring af butikken: Synlighed på alle tænkelige kanaler: sociale medier, nyhedsbreve, lokal annoncering, skiltning, lokale samarbejder og events. Alt sammen i tæt samspil med vores marketingafdeling.
- Kundestrøm og kundeoplevelse: Målrettet arbejde med at øge besøgstal, gensalg og basket size (AOV) samt med at gøre hvert besøg til en oplevelse, der deles og anbefales.
- Sortiment og prissætning: Løbende udvikling af butikkens sortiment, kampagnevarer og prisstrategi i samarbejde med indkøb, med skarpt blik for avance, omsætningshastighed og lokale præferencer.
- Kommerciel opfølgning: Ansvar for butikkens budget og KPI'er: omsætning, dækningsgrad, kundestrøm, konvertering og AOV. Løbende rapportering til vores COO.
- Samspil med webshoppen: Udvikling af koblingen mellem butik og online; bl.a. afhentning af webordrer, der hver dag bringer nye kunder ind i butikken.
- Team og organisation: Tæt dagligt samarbejde med intern salg om bemanding og kundebetjening samt ansvar for at udbygge butikkens eget team med nye ansættelser i takt med væksten.
Vi forestiller os, at du
- Har dokumenteret erfaring med butiksledelse og kommercielt ansvar; gerne fra vin, specialfødevarer, detail eller anden oplevelsesdrevet handel
- Er en stærk købmand, der kan omsætte idéer til kampagner og kampagner til omsætning
- Har solid vinfaglighed eller stor lyst til at bygge den op. WSET eller lignende er et plus; passionen er et krav
- Er en motiverende og hands-on leder, der selv står i salget hver dag, går forrest på gulvet og trives med at bygge team og organisation op i takt med væksten
- Er udadvendt og værtskabsorienteret; du trives med kunder omkring dig og et glas i hånden til en smagning
- Arbejder struktureret og datadrevet med budgetter, kampagneplaner og opfølgning
- Er indstillet på, at detailhandel også er weekender og spidsbelastninger; lagersalg og julehandel er vores højsæson og dine finaler
Vi tilbyder
- En nøglerolle med reelt ejerskab, kort vej til beslutninger og direkte reference til vores COO
- Et unikt bagland: Danmarks største sortiment af kvalitetsvine, 250+ producenter uden mellemled og kolleger med sommelierfaglighed i verdensklasse
- Ambitiøse mål og friheden til selv at bygge det team, væksten skaber plads til
- Løbende vinfaglig udvikling, smagninger og producentmøder
- Løn efter kvalifikationer inkl. bonusordning, pension og attraktiv personalerabat på vin
Praktisk information
- Arbejdssted: Philipson Wine Butik, Kokkedal Industripark 10, 2980 Kokkedal
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt; vi venter gerne på den rette
- Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rigtige kandidat er fundet
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Peter Hinge på phi@philipsonwine.com.
Send din ansøgning og dit CV direkte til COO Peter Hinge på phi@philipsonwine.com. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Philipson Wine
Philipson Wine blev grundlagt i 1987 og er i dag Danmarks største forhandler af kvalitetsvin med over 6.000 varenumre købt direkte hos 250+ producenter, uden mellemled. Vi er specialister i bl.a. Bourgogne og Bordeaux en primeur, har Danmarks største udvalg af økologiske vine og en kundeservice bemandet med uddannede sommelierer. Fra hovedkontoret og butikken i Kokkedal betjener vi hele Danmark, og vores fysiske butik er stedet, hvor passionen kan smages.