Pædagog - 30/37 timer

Thorshøjgård søger pædagoger til vores udslusningsboliger.

Thorshøjgård – kort fortalt

Thorshøjgård er et selvejende bo- og uddannelsestilbud under Landsforeningen LIVSVÆRK med ca. 50 unge og 50 medarbejdere. Vi består af to døgnafdelinger, selvstændige udslusningsboliger, samt en afdeling for Uddannelse og Beskæftigelse. Vi ligger i smukke, landlige omgivelser i Ishøj.

Thorshøjgårds målgruppe er unge med særlige forudsætninger og almindelige behov i alderen 15-30 år. Størstedelen af de unge, som er tilknyttet Thorshøjgård, har en udviklingsforstyrrelse som autisme og ADHD og ofte med tillægsdiagnoser som eksempelvis depression og angst.

De unges kognitive profil svinger ofte mellem at ligge nederst i normalområdet til mental retardering i lettere eller i nogle tilfælde i middelsvær grad.

Thorshøjgårds mission

Med udgangspunkt i den enkelte unge giver vi mulighed for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer i et trygt, anerkendende og rummeligt miljø. Målet er, at de unge får mulighed for at mestre deres eget liv og blive aktive deltagere i samfundet. Vi spejler samfundets aktiviteter og krav så de unge udvikler sig gennem ungdomslivet som andre unge, mestre eget liv og blive aktive samfundsborgere.

Boligerne

Afdeling boligerne - hvor du kommer til at arbejde - består af 4 dobbelthuse og Café 24. I Boligerne bor 8 skønne unge i udslusning med det mål at afklare deres fremtidige boligsituation og på at udvikle og mestre livet sådan, at de hvis muligt, på sigt kan bo i egen lejlighed. Café 24 er vores fælles værested, hvor det er muligt at skabe relation, netværk og udfolde sig kreativt i takt med, at man anvender sine styrker sammen med andre unge.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi nu opnormerer fra 3 til 4 faste medarbejdere. Dette for at skabe en endnu bedre ramme for de unge at udvikle sig i. I Boligerne arbejdes der med støttetider der planlægges og aftales individuelt med de unge. Det er vigtigt for os at de unge tager ansvar for eget liv. Vi arbejder derfor med at være vigtige for de unge, men i sidste ende skal vi være undværlige.

Her skal fagligheden kunne mærkes

På Thorshøjgård er relationen ikke pynt omkring fagligheden. Den er en forudsætning for, at fagligheden virker. Du skal kunne skabe tryghed, struktur og forudsigelighed - og samtidig bevare blikket for den enkelte unges perspektiv, ressourcer og muligheder.

Ingen færdig manual - men et tydeligt fagligt ståsted

Vi arbejder med udgangspunkt i en mentaliserende tilgang, low arousal og neuroaffektive analyser (NAA). Det hjælper os med at forstå den enkelte unge, finde den nærmeste udviklingszone og omsætte faglige vurderinger til en konkret, meningsfuld og sammenhængende praksis.

Det er dig, vi håber at finde

Du behøver ikke ligne os andre. Men du skal have lyst til at bringe din faglighed tydeligt i spil - både når du arbejder selvstændigt, og når vi sammen undersøger, hvad der skal til for at hjælpe en ung videre.

  • Du er uddannet pædagog og har et solidt fagligt fundament.
  • Du har erfaring med autisme, ADHD, angstproblematikker og unge med særlige forudsætninger.
  • Du kan bidrage til et trygt, struktureret og forudsigeligt miljø med en anerkendende og mentaliseringsbaseret tilgang.
  • Du kan omsætte faglige analyser til handling.
  • Du har stærke mundtlige og skriftlige kompetencer og erfaring med udviklingsmål, dokumentation og statusbeskrivelser.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage medansvar for teamets fælles retning.
  • Du kan få øje på udvikling - også når den kommer i små skridt.
  • Du har kørekort.

Du får mere end en arbejdsplan

  • Du får indflydelse på den pædagogiske praksis og udviklingen af vores tilbud.
  • Du får et stærkt hold med en engagerede og fagligt velfunderede kollegaer.
  • Du får plads og tid til refleksion, sparring og nye idéer.
  • Du får ansvar og fællesskab i en hverdag med både selvstændige opgaver og tæt kollegialt samarbejde.
  • Du får udvikling og trivsel på en arbejdsplads, hvor faglig opkvalificering og medarbejdernes trivsel vægtes højt.

Vores fem kerneværdier

  • Troen på den unge
  • Medbestemmelse
  • Faglighed
  • Fællesskab
  • Rummelighed

Det praktiske

Arbejdstiden er gennemsnitligt 30/37 timer om ugen. Arbejdstiden er som udgangspunkt 11:30-20:30 med arbejde hver 2. weekend. Skemaet er planlagt i et 8 ugers rul, i en normperiode på 24 uger. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med SL/KL. Stillingerne ønskes besat den 1. november 2026. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist d. 20. september 2026 • Samtaler afholdes d. 24. september 2026

Du ansøger ved at klikke på ansøgningsknappen. Du bedes skrive i ansøgningen, om du søger 30 og/eller 37 timer.

Er du blevet nysgerrig?

Se mere her: Vores hjemmeside , Facebook

Du kan også kontakte leder for botilbuddet, Thomas Albeck på Tlf: 54 55 56 25 eller ta@thgmail.dk for mere info.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.