Landbrug ved Hinnerup søger Driftsleder

Vil du have en central rolle med ansvar for at drive og udvikle en moderne planteavlsvirksomhed?

Vi søger en fagligt stærk landmand med blik for planteavl, teknologi og mennesker – og lyst til at tage ansvar i tæt samarbejde med ejer.

Om stillingen

Som driftsleder får du det overordnede ansvar for driften af ca. 570 ha traditionel planteavl (korn, frø og specialafgrøder), og bliver en nøgleperson i virksomheden. Du skal både kunne planlægge, lede og selv tage aktivt del i det praktiske arbejde med følgende kerneopgaver:

  • Planlægge, koordinere og deltage i den daglige markdrift
  • Udarbejde mark- og gødningsplaner samt holde sprøjtejournaler ajour
  • Arbejde med præcisionslandbrug, spotsprøjtning og tildelingsfiler i CropManager
  • Lede og prioritere arbejdet for medarbejder og elev og sikre at driften er effektiv

På sigt kan rollen udvides med ansvar inden for virksomhedens øvrige aktiviteter, herunder supportopgaver for biogas service og en international høstkaravane med 10 mejetærskere, som høster i Slovakiet og Danmark.

Om dig

Du har en relevant landbrugsfaglig uddannelse og erfaring fra tidligere job. Du bor i Østjylland (eller er villig til at flytte hertil). Desuden er det vigtigt, at:

  • Du brænder for planteavl og motiveres af moderne maskiner, teknologi og data.
  • Du er handlekraftig, løsningsorienteret og god til at skabe overblik og prioritere – også når tempoet er højt.
  • Du trives med en alsidig hverdag, hvor du både leder og selv tager del i arbejdet.

Landbrugserhvervet er sæsonbetonet og derfor er det en forudsætning, at du er fleksibel i højsæsonerne.

Vi tilbyder

Stillingen er en meget selvstændig stilling med stort ansvar og indflydelse, og du får:

  • En alsidig hverdag med både ledelse, planlægning og praktisk arbejde
  • Moderne maskiner og avanceret teknologi
  • Gode muligheder for faglig udvikling og deltagelse i ERFA-grupper

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler. Lyder det som noget for dig, så send gerne en ansøgning, CV og eksamenspapirer uden CPR-nr. til chv@hald-lie.dk eller ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian H. Vesterager fra Hald & Lie, som assisterer i ansættelsesprocessen, på tlf. 28 11 39 00 eller ejer Jacob Korsgaard på tlf. 40 20 99 64.

Ansøgningsfrist: d. 14.september 2026.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.