Serviceminded salgskoordinator med god sprogforståelse

GH Form er en dansk vækstvirksomhed som udvikler, producerer og sælger egne produkter til byens rum. Vores produkter er designet i samarbejde med førende landskabsarkitekter og inkluderer bl.a. bænke, blomsterkummer, udendørsbelysning, afvanding, og ledelinjer til svagtseende. Vi har en vision om at skabe trygge og grønne byrum med fokus på kvalitet, design og bæredygtighed. Vores primære markeder er Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Vi søger en salgskoordinator med en stærk sans for kundeservice samt drive, høj faglighed og engagement. Personen vil få en central rolle i GH Form med koordinering og samarbejde på tværs af fagligheder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Hjælpe og servicere kunder via telefon og mail, samt koordinering af henvendelser mellem produktion, fragt og kunder
  • Udarbejdelse af tilbud, opfølgning og ordrebehandling
  • Rådgivning om produkter og priser
  • Løbende interne serviceopgaver i form af office management og let bogføring, som får hverdagen til at glide nemmere

Produktkendskab og rådgivning

Vores primære kundegrupper er landskabsarkitekter, anlægsentreprenører og kommuner som vi rådgiver omkring vores produkter. Som en del af rollen vil du løbende blive oplært i vores produkter, så du kommer til at stå stærkt ifht. rådgivning og kundeservice. Vi samarbejder som et team, hvor sparring og kommunikation er en væsentlig faktor.

Kvalifikationer

  • Har en naturlig forståelse for kundeservice, hvor kundens behov er i fokus
  • Bredt kendskab til ERP/CRM-systemer og meget gerne erfaring med Business Central
  • Du har en god sprogforståelse og kan udover dansk, tale enten tysk eller svensk på et arbejdsrelevant niveau
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til projektsalg i byggeriet og kender til samspillet mellem arkitekt, entreprenør og bygherre.
  • Du har overblik og trives i en omskiftelig hverdag, hvor der er mange bolde i luften, men samtidig formår at have struktur og et øje på detaljer
  • Har stærke samarbejdsevner, hvor samspillet kommer i første række

Om GH Form

Vi er et dansk familieejet firma i vækst. Vi har vores egen fabrik og jernstøberi i Borup på Sjælland, hvor produkter til byens rum bliver fremstillet. Derudover er vi Danmarks førende virksomhed indenfor design og produktion af historiske støbninger, herunder facade- og tagvinduer til fredede og historiske huse. Vi har fokus på miljøprofiler og bæredygtighed på vores produkter.

Vi er en attraktiv virksomhed, med moderne holdninger til ledelse og strategi. På kontoret har vi en uformel omgangstone, hvor vi har plads til forskelligheder og sammen løfter i flok. Frokosten er dagens fællespause, hvor vi alle sætter os sammen og nyder godt af vores frokostordning. Vi møder hver dag ind på hovedkontoret i 4140 Borup, 10 minutters kørsel fra Køge.

Send din ansøgning nu, hvis du kan se dig selv i stillingen, og har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af GH Form. Vi læser ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Winther på +4554342522.

Læs mere på vores hjemmeside www.ghform.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.