Sætter du en ære i det håndværk, du afleverer? Vi søger en kollega med blik for præcision, finish og godt håndværk
Hos Kasper Nielsen A/S søger vi en dygtig tømrer, snedker eller montør, der kan lide at gøre tingene ordentligt og sætter pris på frihed og ansvar i hverdagen.
Vores motto er “Opgaven Løst”. Det betyder, at arbejdet først er færdigt, når detaljerne er på plads, vi kan stå inde for det, vi afleverer og vigtigst at kunden er tilfreds.
Om jobbet
Opgaverne kræver godt håndværk og sans for de små tilpasninger, der får det færdige resultat til at sidde, som det skal.
Dine primære arbejdsopgaver vil blive:
- Montering og tilpasning af køkken-, bad- og garderobeløsninger hos private kunder
- Mulighed for at arbejde med andre specialiserede tømrer- og snedkeropgaver
Vores opgaver ligger primært i Københavnsområdet og Nordsjælland, og du møder som udgangspunkt direkte hos kunden.
Vi søger dig, som
- Er uddannet tømrer eller snedker eller har solid håndværksmæssig erfaring med montage, snedkerarbejde eller specialdesignede løsninger
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er mødestabil og pålidelig i dit arbejde
- Er ordentlig og imødekommende over for kollegaer, samarbejdspartnere og kunder
- Taler dansk
- Har kørekort (kategori B)
Du behøver ikke være specialist i køkken-, bad- og garderobemontage fra første dag. Vi lægger mere vægt på, at du har en god håndværksmæssig baggrund, arbejder præcist og har lyst til at lære.
Det får du hos os
- Fast 37 timers fuldtidsstilling
- Mulighed for egen firmabil
- Plads til at gøre arbejdet ordentligt og få detaljerne på plads
- Frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer
- Ansættelse efter gældende overenskomst – vi er medlem af DI Byggeri
- Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser
- Et stærkt fagligt og tværfagligt team
- Aktiv personaleforening med sociale arrangementer
Om Kasper Nielsen A/S
Vi har mere end 30 års erfaring med renovering af boliger og udfører blandt andet køkken- og badrenoveringer samt hoved- og totalentrepriser.
Vores team består af tømrere, snedkere, malere og murere, og vi arbejder desuden sammen med en fast kreds af underentreprenører.
Vi lægger vægt på ordentlighed, godt samarbejde og høj kvalitet – både i vores håndværk og i måden, vi arbejder sammen på.
Skal vi tage en snak?
Uanset om du søger aktivt eller bare er nysgerrig på nye muligheder, vil vi gerne høre fra dig.
- Du behøver ikke skrive en lang ansøgning
- Send dit CV og et par ord om dig selv til simon@kaspernielsen-as.dk
- Er du allerede i job, tager vi gerne en uforpligtende og fortrolig snak
Vi behandler henvendelser løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.