
Kok/Gastronomassistent søges til Restaurant Smagfuld
Vi søger en køkkenmedarbejder med erfaring – helst uddannet kok eller gastronomassistent – til et velfungerende kollektivhus med 330 lejligheder. Hos os er maden sund, sæsonbaseret og ærlig. Og det meste laves fra bunden.
Køkkenet producerer hver dag 30-100 portioner aftensmad til beboerne, der er i alderen fra 20 år til 101 år. Vi arbejder målrettet på at blive både grønnere og sundere for at matche vores beboersammensætning og imødekomme beboernes ønsker og forventninger til dagens varme måltid. Det sidste halve år er vores antallet af solgte måltider steget med 5 %, og der er potentiale for en større stigning.
Spisestedet er vores sociale mødested, hvor der også holdes julefrokoster, mad-temaaftener, fødselsdagsfester, selskaber, foredrag og mindre koncerter. Du skal kunne indgå selvstændigt i disse arrangementer.
En dag med fællesskab og mening
Du arbejder på deltid eller fuldtid. Arbejdstiden er mellem 12.00 og 21.00, men kan variere. Stedet har åbent 365 dage om året, så du må forvente at arbejde hver anden weekend samt møde ind på helligdage efter en vagtplan, der aftales med dig. Du bliver en del af et lille stabilt og dedikeret team med en erfaren kokkeuddannet køkkenleder, en fast stab af timelønnede samt frivillige, der tager opvasken og skræller grøntsager. Vi løfter i flok, og der er plads til humor, sparring og fælles udvikling.
Du er lyttende, nysgerrig og nærværende og forstår at skabe meningsfulde måltidsoplevelser for gæsterne.
Du får reel indflydelse på og ansvar for den daglige drift:
- Menuudvikling
- Planlægning, indkøb, produktion og servering
- Kreative projekter
- Overholdelse af fødevarelovgivning og egenkontrol
- Stabil og høj kvalitet
- Udvidet produktsortiment
Du indgår i et samarbejde med køkkenlederen og resten af teamet om tilberedning af smørrebrød og varm mad, bagning, ekspedition, opvask, varebestilling, afvikling af større selskaber og i at holde køkken og lagerrum rene og ryddelige.
Hvem er du?
Du brænder for grøntsager, fisk, kød og sæsonens råvarer. Og har styr på at lave brød, kager, sandwich, middagsretter og salater til take away.
Du møder ind med ro, engagement og ansvar. Og du vil gerne være del af et lille team, hvor der er plads til alle.
Det tilbyder vi:
- Fuldtid eller nedsat tid
- Fri parkering og mulighed for overnatning
- Fleksible arbejdstider eftermiddag og aften
- Sundhedsforsikring
- Løn efter kompetencer og erfaring.
- Gode kollegaer
- Udviklingsmuligheder
- Start snarest muligt
Kontakt:
Skriv et par linjer om dig selv til vores kok/køkkenleder Daniel Qvist Nørgaard på restaurant@langenaeshus.dk
Du kan stille spørgsmål til stillingen på samme mailadresse.
Du er velkommen til at kigge forbi vores dejlige kollektivhus på Augustenborggade 21, 8000 Aarhus C. Eller tage et kig på hjemmesiden: www.langenaeshus.dk
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.