Quality Control Inspector

Vær med til at sikre kvaliteten i højteknologiske dronesystemer hos Sky-Watch A/S

Har du erfaring med kvalitetskontrol i tekniske eller produktionsnære miljøer, og motiveres du af at arbejde med avanceret teknologi, høje kvalitetskrav og mission-kritiske produkter?

Hos Sky-Watch udvikler og producerer vi avancerede UAV-systemer til forsvar og sikkerhed. For at sikre den høje kvalitet og driftssikkerhed i vores løsninger søger vi nu en struktureret og kvalitetsbevidst Quality Control Inspector til vores Operations-team.

Hvorfor Sky-Watch?

Hos Sky-Watch bliver du en del af Danmarks førende dronevirksomhed inden for mini-UAS til forsvar og sikkerhed. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem mekanik, elektronik og avanceret teknologi, hvor kvalitet og præcision er afgørende i udviklingen af produkter, der anvendes operativt globalt.

Du bliver en del af et miljø præget af høj faglighed, korte beslutningsveje og stor mulighed for både ansvar og faglig udvikling. Her får du mulighed for at sætte dit præg på kvalitetsarbejdet i en virksomhed i vækst, hvor kvalitet og sikkerhed er en integreret del af hverdagen.

Om stillingen

Som Quality Control Inspector bliver du en del af Operations og refererer til Quality Control Manager.

Du får en central rolle i at understøtte vores UAV-operationer gennem inspektioner, tests og kvalitetsverifikationer af komponenter, assemblies og færdige systemer. Rollen kombinerer praktisk kvalitetskontrol med deltagelse i udviklingsprojekter, håndtering af afvigelser samt vedligeholdelse af virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Du vil arbejde tæt sammen med Engineering, Production, Supply Chain og eksterne leverandører for at sikre overholdelse af tekniske krav, interne procedurer og gældende kvalitetsstandarder. Samtidig får du en vigtig rolle i at drive korrigerende og forebyggende handlinger for at sikre ensartede standarder og høj driftssikkerhed gennem hele værdikæden.

Rollen kræver en høj grad af struktur, detaljefokus og teknisk forståelse samt evnen til at arbejde selvstændigt i et miljø med fokus på høj kvalitet, lav fejlrate og reducering af gentagne afvigelser.

Blandt dine vigtigste opgaver er at:

  • Udføre incoming inspections af komponenter og materialer ud fra tekniske tegninger, specifikationer og dokumentation
  • Oprette, behandle og følge op på Non-Conformance Reports (NCR) samt sikre effektiv implementering af korrigerende handlinger
  • Sikre korrekt dokumentation, sporbarhed og registrering af inspektions- og testresultater
  • Koordinere dialog med leverandører ved kvalitetsafvigelser og reklamationer
  • Sikre korrekt dokumentation, sporbarhed og registrering af kvalitetsrelaterede aktiviteter i virksomhedens Quality Management System
  • Bidrage til udvikling, implementering og vedligeholdelse af kvalitetsprocesser i produktionen
  • Deltage i root cause-analyser og identificere muligheder for procesforbedringer og reduktion af gentagne fejl
  • Samarbejde med Engineering, Production og Supply Chain om kvalitetsforbedringer og standardisering af arbejdsprocesser

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk uddannelse inden for elektronik, mekanik, aerospace engineering eller tilsvarende teknisk baggrund
  • Har 2-4 års erfaring med kvalitetskontrol eller kvalitetsinspektion i produktionsmiljøer
  • Gerne har erfaring fra UAV-, aerospace-, elektronik- eller anden high-reliability industri
  • Har praktisk erfaring med inspektion af mekaniske, elektriske og/eller elektroniske komponenter
  • Har erfaring med ERP-systemer og digitale QMS- eller inspektionsværktøjer
  • Har kendskab til ISO 9001 og gerne AS9100 eller lignende kvalitetsstandarder
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Som person

Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med en struktureret og analytisk tilgang til dit arbejde. Du arbejder systematisk, har et skarpt øje for detaljer og trives med at sikre høj præcision og compliance i et miljø med høje kvalitetskrav.

Du arbejder med høj integritet, tager ejerskab for dine opgaver og motiveres af at skabe stabile og holdbare kvalitetsforbedringer. Samtidig arbejder du selvstændigt og formår at håndtere flere aktiviteter parallelt uden at miste overblikket.

Du er en samarbejdsorienteret kollega, der kommunikerer klart og konstruktivt på tværs af organisationen og bidrager aktivt til at finde løsninger og skabe forbedringer.

Som “Sky-Watch’er” bliver du en del af…

Hos os får du en sjælden mulighed for at blive en aktiv del af en igangværende vækstrejse i en spændende branche og en virksomhed med et stærkt DNA og en meningsfuld mission.

Vi tilbyder en rolle med stor kontaktflade og mulighed for at få reel indflydelse på kvalitetsarbejdet i en virksomhed, hvor teknologi, driftssikkerhed og samarbejde går hånd i hånd.

Hos Sky-Watch får du mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger i et miljø præget af innovation, samarbejde og høj faglighed. Der er kort vej fra idé til handling, og du får stor mulighed for både ansvar og faglig udvikling.

Har vi fanget din interesse?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via Ansøg. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality Control Manager Andreas Smed Poulsen på e-mail: asp@sky-watch.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.