
Ambitiøs projektleder
Har du solid erfaring med byggeri, projektledelse og kvalitetsbevidst håndværk – og har du lyst til at arbejde med facadeløsninger, der gør en forskel? Hos Facaden A/S får du en central rolle i projekter, hvor arkitektur, teknik og udførelse går hånd i hånd, og hvor dine valg har direkte indflydelse på det færdige resultat.
Facaden A/S er en ambitiøs og specialiseret facadeentreprenør, der på få år har markeret sig stærkt på det danske marked. Vi arbejder med design, produktion og montage af unikke og karakterfulde facader og er kendt for vores høje faglige niveau, præcise udførelse og evne til at omsætte arkitektoniske idéer til holdbare og funktionelle løsninger.
Om rollen som projektleder
Som projektleder hos Facaden A/S får du en ansvarsfuld og alsidig rolle, hvor du er med til at drive projekterne fra de første streger på tegnebrættet til den færdige facade står monteret. Du bliver involveret tidligt i projekteringsfasen og har det overordnede ansvar for at samle trådene på tværs af organisationen og sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i projekterne.
Du fungerer som det naturlige bindeled mellem tegnestue, produktion og montage og har samtidig en tæt dialog med bygherre, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere. I hverdagen bliver du en del af et dedikeret og fagligt stærkt team, hvor samarbejde er i fokus, og hvor du har løbende sparring med både kolleger og virksomhedens ledelse.
Dit fokus er at sikre, at projekterne gennemføres effektivt, fagligt korrekt og med høj kvalitet.
Du får ansvar for:
- Ledelse af projekteringstidsplan og projektafklaring med tegnestuen
- Kundekontakt og løbende projekt- og økonomiafklaring
- Materialebestilling og koordinering med egenproduktion
- Etablering af byggeplads og førstegangsproduktion (validering af montageprincipper mv.)
- Mandskabsinstruktion, ledelse og sikring af engagement og trivsel
- Kvalitetssikring samt fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø
- Effektiv aflevering og sikring af høj slutkvalitet
Hvad forventer vi af dig?
Du har en baggrund fra byggebranchen og arbejder ubesværet i krydsfeltet mellem teknik, planlægning og udførelse. Som projektleder har du styr på hele processen og tager naturligt ejerskab for projektets forløb – fra de indledende projekteringsdrøftelser til den endelige aflevering.
Du har erfaring med at navigere i komplekse projekter med mange involverede parter og formår at skabe klarhed, retning og fremdrift gennem tydelig kommunikation og en løsningsorienteret tilgang. Du træffer beslutninger, når der er behov for det, og holder fokus på tid, kvalitet og økonomi uden at miste overblikket.
Som person arbejder du metodisk og målrettet, men med fleksibilitet og engagement. Du formår at samle mennesker omkring opgaven og omsætter din tekniske forståelse til konkret ledelse i hverdagen. Kort sagt er du typen, der skaber struktur, driver processen frem og sikrer, at projekterne bliver realiseret som planlagt.
Faglige kompetencer
- Erfaring med byggeri og relevant uddannelse som fx ingeniør eller konstruktør
- Håndværksfaglig forståelse og/eller praktisk erfaring
- Kendskab til AB18, byggejura og forhandlingsteknik
- Fortrolig med byggeriets IT-systemer og Microsoft 365
- Godt købmandskab og forretningsforståelse
Personlige og ledelsesmæssige kompetencer
- Resultat- og målorienteret med evne til at skabe overblik og drive opgaver i mål
- Struktureret, planlæggende og forudseende
- Stærke samarbejds- og kommunikationsevner på tværs af fag og funktioner
- Motiveret for teamledelse og kontinuerlige procesforbedringer
- Positiv, engageret og initiativrig i tilgangen til både mennesker og opgaver
Hvad tilbyder vi
Hos Facaden A/S får du en nøglerolle i en virksomhed med en flad struktur og hurtig handling fra idé til beslutning. Vi giver dig frihed og mandat til at sætte dit præg på projekterne og på den måde, vi arbejder med projektledelse på – samtidig med at du bliver en aktiv del af vores fortsatte udvikling.
Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt og ambitiøst fællesskab, hvor kvalitet, ansvarlighed og samarbejde er grundlæggende værdier. Vi tror på at give plads til både ansvar og indflydelse og skaber rammerne for, at du kan udvikle dig – både fagligt og i dit lederskab. Kulturen er præget af professionalisme, åben dialog og et uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og respekt går hånd i hånd med ambitionen om at levere facadeløsninger i topklasse.
Ansøgningsfrist 15. september 2026.
Ansøgninger indsendes via QuickApply-knappen "Ansøg". For mere information om stillingen kan du kontakte David Ørbæk på telefon 3131 5762 eller do@facaden.as. Samtaler afholdes løbende op virksomhedens adresse i Sorø.
Arbejdssted: Kragelundsvej 18, 4180 Sorø & Byggepladser på Sjælland
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.