Sygeplejerske til speciallægepraksis

Vi udvider og søger derfor en ny kollega til vores team.

Har du lyst til at arbejde i dybden med patienter med stress, angst, belastninger, traumer og depression – som en vigtig del af et lille team af dedikerede og fagligt stærke kolleger? Så er det måske dig, vi søger!

Psykiatrikompagniet er en speciallægepraksis indenfor psykiatri med ydernummer. Vi arbejder med voksne over 18 år og har særlige kompetencer indenfor stress, angst, traumer, belastninger og depression, men herudover udreder og behandler vi også hele den øvrige patientgruppe for speciallægepraksissektoren. Vi arbejder helhedsorienteret og lægger stor vægt på at se det hele menneske i et større perspektiv, hvor også den enkeltes livsomstændigheder og livsforvaltning er væsentlige faktorer, vi inddrager i vores faglige hverdag.

Det kan du læse meget mere om på vores website www.psykiatrikompagniet.dk

Vi søger dig, der:

  • Har en veludviklet intuition
  • Er god til at møde mennesker i øjenhøjde
  • Har en stærk faglighed
  • Er hjælpsom og en god kollega
  • Trives i et lille team blandt dedikerede kolleger
  • Er ansvarlig og ordentlig
  • Det kan være en fordel, hvis du har terapeutisk uddannelse

Vi tilbyder en god og spændende hverdag blandt gode kolleger med gode muligheder for tværfaglig sparring i teamet. Dine opgaver vil være medicinopfølgninger, psykoedukation samt hvis du har en terapeutisk uddannelse også egne terapiforløb. Desuden vil der være mulighed for at deltage i udrednings-/afklaringsprocessen. Du får muligheden for selv at følge dine egne patienter igennem deres forløb og opleve glæden ved at se det lykkes og give lige præcis dét, der vender et liv til bedring hos vores patienter.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning via Jobindex Quickapply!

Har du brug for at høre mere til stillingsopslaget, før du søger, kan du skrive til: job@psykiatrikompagniet.dk

Ansøgningsfrist: 29. september 2026
Arbejdstid: Deltid / fuld tid
Hjemmearbejdsplads: Nej
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.