Service Project Manager

Vil du kombinere teknisk ekspertise, kundekontakt og projektkoordinering i en international virksomhed inden for maritim teknologi?

Hos PureteQ søger vi en Service Project Manager, der vil spille en central rolle i vores serviceorganisation. Du bliver bindeleddet mellem kunder, serviceteknikere og interne specialister og får ansvar for at sikre hurtige, professionelle og teknisk velfunderede løsninger til vores kunder verden over.

Din rolle

Som Service Project Manager bliver du en vigtig teknisk sparringspartner for både kunder og kolleger. Du trives med at skabe overblik, løse tekniske udfordringer og sikre, at opgaver føres sikkert i mål.

Stillingen er oplagt til dig, der har en stærk teknisk baggrund og ønsker at udvikle dig i en mere rådgivende og koordinerende rolle.

Dine primære opgaver

  • Teknisk support og rådgivning til kunder via telefon og e-mail
  • Mindre tekniske reparationer på værkstedet og ombord på skibe
  • Faglig nøgleperson for udvalgte produkter og tekniske løsninger
  • Salgsrelaterede opgaver i forbindelse med teknisk support
  • Tæt samarbejde med reservedels- og projektafdelingen
  • Administrative og tekniske backoffice-opgaver
  • Deltagelse i produkttræning, kurser og kompetenceudvikling

Fælles for alle opgaver i PureteQ er fokus på teknisk velfunderede løsninger, rettidig vedligeholdelse samt en konkurrencedygtig prisstruktur, der tilgodeser skibsredernes behov.

Hvem er du?

Du motiveres af at kombinere teknik og service og har en naturlig interesse for at finde løsninger, der skaber værdi for kunden. Du arbejder struktureret, tager ansvar og kommunikerer professionelt med mennesker på alle niveauer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for den maritime eller tekniske branche
  • Har en solid teknisk forståelse og interesse for mekaniske systemer
  • Arbejder systematisk og har øje for detaljer
  • Er serviceminded og trives med kundekontakt
  • Har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics NAV/Navision
  • Behersker dansk og engelsk flydende i både skrift og tale
  • Trives i en hverdag med mange kontaktflader og forskelligartede opgaver

Erfaring med scrubbers eller andre maritime miljøteknologier er en fordel, men ikke et krav.

Vi lykkes som team, fordi vi hjælper hinanden, tager ansvar og arbejder løsningsorienteret. Du vil passe godt ind hos os, hvis du:

  • Er proaktiv og tager ejerskab for dine opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter stærkt teamwork
  • Bevarer overblikket og holder hovedet koldt under pres
  • Motiveres af både tekniske udfordringer og stærke kunderelationer

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en international virksomhed med fokus på bæredygtige løsninger
  • En arbejdsplads i Svendborg tæt på Ring Nord i industriområdet
  • Attraktive løn- og ansættelsesforhold, herunder pension, sundhedsforsikring og frokostordning
  • En fleksibel arbejdstid mellem 06:00-18:00
  • En hverdag med kolleger, der både løfter i flok og har det sjovt sammen
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling

Efter oplæring får du base på vores kontor i Svendborg. Du kan forvente cirka 20 rejsedage om året i forbindelse med serviceopgaver og kundebesøg.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via knappen ”Ansøg”. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Joachim Kærholdt Carlsen
Tlf. +45 40 14 79 60
E-mail: jkc@pureteq.com

Læs mere om PureteQ på www.pureteq.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.