
Teknisk servicemedarbejder – Modular Spaces
Hos Zeppelin Rental søger vi en teknisk servicemedarbejder til vores afdeling i Viby Sjælland.
Du bliver en del af klargøringsafdelingen, hvor vi arbejder med vedligeholdelse, reparation, montage og klargøring af moduler, pavilloner og containere. Hverdagen er varieret, og derfor søger vi en medarbejder med hænderne skruet rigtigt på, som trives med praktiske opgaver og kan arbejde på tværs af flere fagområder.
Dine primære arbejdsopgaver
- Reparation og vedligeholdelse og rengøring af moduler, pavilloner og containere
- Montering af inventar, håndvaske, skabe og bordplader
- Udskiftning af døre, vinduer, lister og beklædninger
- Spartling, slibning og maling
- Visuel kontrol af el-, VVS- og ventilationsinstallationer
- Udskiftning af armaturer, lyskilder og mindre komponenter
- Returkontrol og registrering af fejl og mangler
- Dokumentation, kvalitetskontrol og materialehåndtering
- Bidrage til orden, sikkerhed og løbende forbedringer
Din profil
Vi forestiller os, at du har håndværksmæssig erfaring, evt. ”gør det selv” som f.eks. tømrer, maler, servicetekniker, mekaniker eller lignende.
- Har hænderne skruet godt på
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Er fleksibel og løsningsorienteret
- Har fokus på kvalitet og orden
- Kan planlægge og prioritere egne opgaver
- Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
- Har kørekort B
Vi tilbyder
- En alsidig hverdag med stor variation
- Gode kolleger og et stærkt sammenhold
- Oplæring og udvikling inden for flere fagområder
- Pension, sundhedsordning, tandforsikring og gode ansættelsesvilkår
- Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens klargøringsafdeling
Ansøgning
Send en kortfattet ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Afdelingsleder Peter Berthelsen på telefon 2175 7326.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvem er vi?
Zeppelin er blandt de markedsledende inden for byggepladsindretning og udlejning af kontor- og mandskabsmoduler, containere, entreprenørmateriel, lifte og pavilloner. Vi servicerer alt fra bygge- og anlægsbranchen til industrien, det offentlige og private virksomheder.
Vores mission er enkel: Kvalitetsprodukter, gennemtænkte løsninger og branchens bedste service.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.