Teamleder til lager
Vil du stå i spidsen for et lager med fokus på drift, kvalitet og udvikling?
Vi søger en engageret og hands-on teamleder, som kan sikre en effektiv lagerdrift og samtidig motivere medarbejderne til at skabe resultater. Du trives med ansvar, går forrest i hverdagen og motiveres af at optimere processer, skabe struktur og sikre høj leveringssikkerhed.
Som teamleder får du en central rolle i virksomheden med stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af lagerfunktionen. Du bliver en del af en dynamisk organisation med korte beslutningsveje, hvor initiativ, engagement og resultater værdsættes.
Jobbeskrivelse
Med reference til virksomhedens ledelse får du ansvar for den daglige drift af lageret. Du sikrer en effektiv og sikker lagerfunktion med fokus på kvalitet, produktivitet og leveringsevne.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
- Daglig ledelse og koordinering af lagerets aktiviteter
- Sikre høj leveringssikkerhed og rettidig ordreafvikling
- Aktiv deltagelse i lagerets daglige drift
- Løbende optimering og implementering af forbedringer
- Sikre korrekt lagerbeholdning og høj datakvalitet i ERP- og lagersystemer
- Samarbejde tæt med produktion, indkøb og øvrige funktioner
- Sikre overholdelse af arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler
Din baggrund
Stillingen er central for virksomhedens fortsatte udvikling og stiller krav til både ledelsesmæssige og operationelle kompetencer. Du formår at skabe struktur og resultater i en travl hverdag og trives med at arbejde taktisk og operationelt.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende rolle.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med lagerledelse og lagerdrift
- Har erfaring med logistik, procesoptimering og effektivisering
- Er initiativrig og trives med en synlig og aktiv rolle i driften
- Har gennemslagskraft og evnen til at skabe følgeskab
- Er motiverende, proaktiv og samarbejdsorienteret
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
- Trives i en uformel organisation, hvor ansvar og resultater vægtes højt
Vi tilbyder
Vi tilbyder en central rolle i en familieejet virksomhed med stærke værdier og dansk produktion.
Du får:
- Et selvstændigt job med stor indflydelse og mulighed for faglig og personlig udvikling
- Korte beslutningsveje og en uformel kultur med godt samarbejde på tværs af organisationen
- Løn efter kvalifikationer
Om os
Vi er en familieejet virksomhed, der i mere end 65 år har udviklet, produceret og solgt professionelle rengøringsmidler. Vores produkter udvikles og produceres i Danmark med fokus på høj kvalitet, miljøcertificering og ansvarlighed.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.