Strategic Sourcing & Supply Chain Manager – Produktudvikling, leveringssikkerhed og indkøb
Vil du være med til at udvikle de rigtige produkter – og sikre, at de bliver leveret til tiden?
FlowCon IVC søger en kommerciel og teknisk profil, der får ansvaret for vores internationale sourcing, supply chain og indkøb.
Du skal skabe et bedre overblik over indkøb og leveringstider, udvikle vores leverandørsamarbejder og drive nye produkter fra markedsbehov til en godkendt løsning. Det afgørende er ikke antallet af år på CV’et, men at du har den rette faglighed, teknisk forståelse og evne til at tage ejerskab.
Arbejdssted: Trafikcenter Allé 17, 4200 Slagelse
Omfang: Fuldtid
Ansøgning: Send CV og ansøgning til Mariana Nasser, mna@flowconivc.com senest den 15. sep. 2026
Dit ansvar
Du refererer til Managing Director og får det overordnede faglige ansvar for indkøb, disponering, leveringsstyring og sourcing.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- drive udvikling og introduktion af nye produkter i samarbejde med strategiske partnere – fra kundeønske og kravspecifikation til prøve, dokumentation, godkendelse og lancering.
- forbedre processer for disponering, lagerstyring og leverenceopfølgning.
- følge produktion og ordrer samt koordinere leveringsplaner med vores logistikfunktion.
- planlægge indkøb ud fra kundeordrer, lagerbehov og forventet salg.
- identificere og kvalificere nye leverandører samt forhandle priser, MOQ, leveringstider og øvrige vilkår.
- definere krav til materialer, standarder, test og dokumentation samt følge op på kvalitet og afvigelser.
Din profil
Din baggrund kan eksempelvis være eksportingeniør, Global Business Engineer, produktionsteknolog, maskiningeniør eller en relevant uddannelse inden for indkøb, supply chain, logistik eller international handel.
Vi lægger vægt på, at du:
- har erfaring med eller et solidt fagligt grundlag inden for indkøb, sourcing eller supply chain – gerne kombineret med tekniske projekter.
- kan læse og vurdere tekniske specifikationer, datablade og tegninger.
- kan forholde dig kritisk til materialer, produktionsmetoder, standarder, test, certifikater og kvalitetsdokumentation.
- arbejder struktureret og kan styre opgaver med milepæle, afhængigheder og deadlines.
- har kommerciel forståelse og kan kommunikere professionelt med internationale leverandører.
- kommunikerer sikkert på engelsk, arbejder rutineret i Excel og har gerne erfaring med ERP-systemer.
- kan rejse cirka 20 – 40 dage om året.
Erfaring med internationale leverandører, Asien eller produktkvalificering er en fordel – men ikke et krav.
Det tilbyder vi
En nyoprettet nøgleposition med stor indflydelse på vores produktportefølje, leveringssikkerhed og internationale vækst. Du får korte beslutningsveje, tæt kontakt til ledelsen og mulighed for at forme både rollen og arbejdsprocesserne.
Om FlowCon IVC
FlowCon IVC A/S er en dansk ventilvirksomhed med international rækkevidde og en del af FlowCon Group med FlowCon International ApS som moderselskab. Gennem vores globale distributørnetværk leverer vi statiske og motoriserede ventiler samt tilbehør til HVAC, VVS og andre tekniske industrier.
Læs mere på www.flowconivc.com.