
Regnskabsansvarlig bogholder
Ignis Photonyx A/S søger en regnskabsansvarlig bogholder, der får en central rolle i at sikre en velfungerende økonomifunktion med fokus på struktur, kvalitet og økonomisk overblik. Du får et bredt ansvarsområde for den daglige økonomistyring og stor mulighed for at præge arbejdsgange og processer i en mindre virksomhed og i takt med virksomhedens udvikling.
Om jobbet
Som regnskabsansvarlig får du en central rolle med ansvar for økonomien fra A til Z. Du sikrer den daglige drift af økonomifunktionen, skaber overblik i regnskab og rapportering og bidrager til, at ledelsen har et solidt økonomisk grundlag at navigere efter. Opgaven handler om at sikre struktur, kvalitet og effektive arbejdsprocesser i økonomifunktionen, men også den daglige bogføring og alle andre praktiske aktiviteter.
Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen. Samtidig er du tæt på den daglige drift og bidrager aktivt til både økonomiske opgaver og opfølgning. Rollen passer til dig, der trives med ansvar, samarbejde og en hverdag, hvor man både arbejder strategisk og operationelt.
Dine nøgleopgaver
- Sikre korrekt og rettidig regnskabsaflæggelse, budgettering og rapportering til ledelse og bestyrelse med rapportering første hverdag efter månedsluk
- Sikre en velfungerende økonomifunktion med fokus på struktur, kvalitet og effektive arbejdsprocesser
- Gennemføre likviditetsstyring, controlling og opfølgning på budgetter, nøgletal og KPI'er.
- Understøtte ledelsen med økonomiske analyser, opfølgning og økonomisk overblik
- Bidrage til optimal udnyttelse af ERP-systemet (Business Central) samt anvendelse af digitale værktøjer og AI-baserede løsninger, der kan understøtte automatisering og effektivisering af økonomiprocesserne
- Du refererer til den administrerende direktør og arbejder tæt sammen med ledelsen, revisor og bank, og du får en naturlig rolle som økonomisk sparringspartner på tværs af organisationen.
Om dig
- Du har en relevant økonomisk uddannelse og/eller tilsvarende erfaring samt flere års erfaring fra en regnskabs- eller økonomifunktion
- Det er et krav, at du er vant til at arbejde med Business Central eller tilsvarende ERP-system
- Du er struktureret, kvalitetsbevidst og trives med at skabe orden og overblik
- Du arbejder systematisk, følger op på detaljerne og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden.
Vi tilbyder
- Du bliver en del af en virksomhed med sunde værdier og stærk, højteknologisk faglighed
- Et levende og engageret fællesskab, hvor der bliver lagt mærke til den indsats, der gør en forskel
- Du bliver en del af et internationalt team af dygtige og engagerede kolleger
- Gode ansættelses- og arbejdsforhold med blandt andet kantineordning, motionsrum og sociale arrangementer.
Arbejdstid og arbejdssted
Du bliver ansat i en fuldtids- eller deltidsstilling på min. 30 timer om ugen. Arbejdsstedet er på vores adresse: Hammerbakken 8, 3460 Birkerød.
Om Ignis Photonyx A/S
Ignis Photonyx A/S udvikler og producerer optiske komponenter primært til telekommunikations- og datacenterindustrien. Produkterne produceres i renrumsfaciliteter og leveres til kunder verden over. Vores mission er at levere skræddersyede optiske PLC'er og andre komponenter for at understøtte konkurrenceevnen af missionskritiske og ekstremt hurtige datakommunikationsnetværk. Ignis Photonyx A/S er medlem af Dansk Industri og dermed også relevante overenskomster mellem DI og CO-Industri. Læs evt. mere på www.ignisphotonyx.dk
Kontakt
Interesseret? Send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg".
Stillingen er til besættelse i september eller snarest derefter. Vi vil løbende vurdere indkomne ansøgninger. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, bedes du kontakte CEO Benny Jensen på bje@ignisphotonyx.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.