Start din karriere i et fleksibelt job med mening og høj indtjeningsmulighed

Vil du bruge din evne til at tale med mange forskellige mennesker i et job, hvor du får praktisk erfaring med kommunikation og salg – og udvikler kompetencer, du kan tage med dig videre i arbejdslivet?

Hos Fundraising Partner søger vi medarbejdere i hele landet til at skabe opmærksomhed og rekruttere medlemmer for organisationer som Red Barnet, Danmarks Naturfredningsforening, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Oxfam og Røde Kors.

Du arbejder selvstændigt, planlægger selv dine arbejdsdage og får fast timeløn plus bonus, når du skaber resultater.

Om arbejdet

Som kampagnemedarbejder går du fra dør til dør og møder mennesker ved deres hjem. Din opgave er at starte gode samtaler, fortælle om organisationens arbejde og rekruttere nye medlemmer, der vil støtte fast gennem MobilePay.

Det er et job med frihed og frisk luft, men også et job, der kræver mod og energi. Du får ofte nej og skal kunne gå videre til næste dør med samme energi og ordentlighed.

Du lærer at lytte, forstå forskellige mennesker, tilpasse din kommunikation og skabe tillid på kort tid. Du møder interesse, travlhed, skepsis og afvisninger – og en hel del hunde.

Du bestemmer selv, hvilke dage du arbejder, så jobbet kan passe med studie, fritid eller andre forpligtelser. Du arbejder mellem 12 og 37 timer om ugen.

Inden du starter, gennemgår du et træningsforløb, hvor du lærer samtaleteknik, formidling, håndtering af forskellige situationer samt de vigtigste retningslinjer og regler. Din teamleder følger dig med løbende sparring og støtte.

Vi tilbyder

Praktisk erfaring med kommunikation, salg og menneskeforståelse – og med at skabe tillid, håndtere modstand og føre en samtale frem mod en beslutning. Kompetencer, du kan tage med dig videre i studie og arbejdsliv.

  • Et fleksibelt deltids- eller fuldtidsjob på 12-37 timer om ugen
  • Fast grundløn på 150 kr. pr. time
  • En time- og performancebaseret bonusmodel
  • En samlet minimumstimeløn på 206,25 kr. inkl. provision – med et indtjeningspotentiale, der kan løfte timelønnen til det dobbelte eller mere
  • Fleksible vagter på hverdage kl. 12-20 og i weekender og på helligdage kl. 10-18
  • Grundig oplæring og løbende sparring fra din teamleder
  • Et arbejde med mening, hvor du er med til at styrke velgørende organisationer

Om dig

Du behøver ikke erfaring med fundraising. Det vigtigste er, at du har lyst til et job, hvor du møder og taler med mange forskellige mennesker.

Vi søger dig, der:

  • møder mennesker med empati, respekt og troværdighed
  • har mod på at tage kontakt til mennesker, du ikke kender
  • kan arbejde selvstændigt, målrettet og stabilt
  • motiveres af konkrete resultater – ud over den gode sag
  • kan håndtere et nej og gå videre til næste samtale
  • har lyst til at udvikle dig inden for kommunikation, salg og menneskeforståelse

Fra en af vores fundraisere

Mit arbejde som kampagnemedarbejder er en god kombination af meningsfulde samtaler, frisk luft og fleksible arbejdstider.
Jeg har lært at strukturere min egen arbejdsdag, arbejde målrettet og kommunikere med mange forskellige mennesker. Det er et fleksibelt job, hvor du får konkrete resultater at gå efter, opbakning undervejs og erfaringer, du kan tage med dig videre.

Mohamad Noma, kampagnemedarbejder og teamleder

Søg jobbet

Send din ansøgning – på video eller skriftligt – via QuickApply-knappen "Ansøg". Fortæl kort, hvordan du ser dig selv og dine styrker i jobbet.

Har du spørgsmål, kan du høre mere om jobbet på tlf. 35 95 90 00.

Er det noget for dig?

Leder du efter et fleksibelt job med høj indtjeningsmulighed, hvor du samtidig får erfaring, du kan bruge videre i arbejdslivet, vil vi gerne høre fra dig.


Om Fundraising Partner

Fundraising Partner rekrutterer medlemmer for velgørende organisationer og foreninger gennem specialiseret dør-til-dør fundraising.

Vi arbejder for organisationer, der gør en forskel for mennesker, dyr og natur. Vores opgave er at styrke deres økonomiske handlekraft gennem stabile medlemskaber skabt med troværdig formidling og respektfulde samtaler.

Stærke resultater begynder med kvaliteten i samtalen. Derfor arbejder vi målrettet med metode, formidling og træning.

Vi samarbejder på distancen og giver dig frihed under ansvar. Du planlægger selv dine vagter og arbejder efter en tydelig metode med grundig oplæring og løbende sparring.

Læs mere på fundraising-partner.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.