Redaktør – Editorial Content Production

Skab historier, der bliver læst – og få kontrol over at producere fængslende indhold udgivet på nogle af Nordens førende medieplatforme.

Hos Contentway tror vi på, at godt indhold skabes af mennesker med en kommerciel tankegang, et kundeorienteret fokus på kvalitet og et ønske om at fortælle historier, der gør en forskel.

Vi søger nu en Redaktør – Editorial Content Production til vores Content Studio, hvor du vil være en central del af udviklingen og produktionen af cross-media kampagner distribueret med Nordens mest anerkendte mediehuse, og content for digitale platforme.

Stillingen er et godt match for en person, der er tidligt i sin redaktionelle karriere, og som allerede har et sikkert sprogligt blik, elsker at skrive, redigere og sikre høj kvalitet, og som er motiveret af at arbejde tæt sammen med både journalistik og erhvervslivet.

Om Contentway

Contentway er et europæisk content marketing-hus, der udvikler og udgiver redaktionelle cross-media-kampagner i samarbejde med nogle af Nordens mest anerkendte medieplatforme, herunder Børsen, Dagens Industri og Dagens Nyheter.

Vi har i dag fem kontorer – København, Hamburg, Amsterdam, Zürich og Basel – og opererer på otte europæiske markeder. Hvert år producerer vi tusindvis af artikler og digitale kampagner for virksomheder på tværs af en lang række brancher og industrier.

Vores arbejde kombinerer salg, journalistik, design, produktion og kommerciel rådgivning. Bag hver kampagne står et tæt samarbejde mellem salg, redaktion, design og produktion, hvor kvalitet, struktur og stærkt håndværk er afgørende for det endelige resultat.

Din rolle

Som Redaktør – Editorial Content Production en del af vores Content Studio og arbejder tæt sammen med journalister, Graphic Designers, Account Managers og ledelsen. Du bliver du en vigtig del af vores produktion og får mulighed for at arbejde med historier, virksomheder og eksperter fra mange forskellige brancher. Du bliver en del af et ambitiøst og internationalt team, hvor salg er øverst på dagsordenen, og faglig kvalitet, nysgerrighed og samarbejde er centrale værdier.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udvikle redaktionelle vinkler, artikelidéer og indholdsstrukturer.
  • Researche brancher, virksomheder og relevante profiler.
  • Skrive, redigere og kvalitetssikre artikler, interviews og partnerindhold.
  • Koordinere og brief'e freelancejournalister.
  • Gennemføre korrektur og endelig kvalitetssikring før publicering.
  • Sikre overholdelse af deadlines gennem hele produktionsforløbet.
  • Samarbejde med Graphic Designer, AI specialist og andre om samspillet mellem produktion af tekst, billeder og layout.
  • Producere, udvilkle og kvalitetssikre indhold på digitale platforme.
  • Kontrollere rubrikker, links, billeder, billedtekster og metadata.
  • Bidrage med redaktionelle idéer og koncepter, der styrker kampagnernes kvalitet og kundeværdi.

Hvem er du?

  • Relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller medier.
  • 1–5 års relevant erfaring.
  • Stærke skriftlige kompetencer på dansk.
  • Struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.
  • Kan håndtere flere parallelle produktioner.
  • Interesse for erhvervsliv, samfund og aktuelle trends.
  • Gode engelskkundskaber.
  • Erfaring med CRM, InDesign eller content marketing er en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En central rolle i vores Content Studio.
  • Mulighed for hurtigt at udvikle dig og få større ansvar.
  • Tæt samarbejde med kreative og kommercielle kolleger.
  • Produktioner i samarbejde med førende nordiske medieplatforme.
  • Et moderne kontor på Vesterbro.
  • Et ambitiøst og internationalt arbejdsmiljø.

Ansøgning

Send dit CV, en kort motiveret ansøgning til recruiting@contentway.dk samt gerne 2–3 eksempler på artikler eller andet redaktionelt arbejde. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.