Stærk salgskonsulent søges til Fyn

Er du typen, der elsker at være først i butikken, stærkest på salget og bedst på resultaterne? Vil du arbejde med chokolade i en virksomhed med frihed under ansvar og plads til ambitioner? Så er det dig vi leder efter.

Spangsberg Chokolade A/S leder efter en ambitiøs salgskonsulent der kan starte så hurtigt som muligt til distrikt Fyn. Du bliver en del af et stærkt team på 12 sælgere, hvor performance, energi og holdånd går hånd i hånd.

Hverdagen hos os

Du er ude i markedet. Tæt på kunderne. Tæt på salget.

Du planlægger aktiviteter, overholder deadlines, bygger synlige udstillinger og sikrer, at vores produkter vinder plads – hver dag.

Dine opgaver:

  • Salgsfremmende aktiviteter og opmærksomhedsskabende udstillinger i butikkerne
  • Overholdelse af kædekampagner og lokale salgsindsatser
  • Maksimering af salg og indtjening pr. kunde
  • Ordreoptagelse, mersalg og daglig kundekontakt
  • Opfyldning og varehåndtering direkte fra salgsvognen

Vi forventer, at du

  • Bor centralt i distriktet
  • Har detailerfaring eller anden relevant salgsbaggrund
  • Har solid forståelse for og erfaring med FMCG
  • Har gyldigt kørekort til personbil
  • Er struktureret, pligtopfyldende og stærk i opfølgning
  • Motiveres af høje mål og drives af at sprænge budgetter

Hvad får du?

  • Grundig onboarding – og løbende sparring med teamleder, kollegaer og salgschef
  • Et salgsteam med højt humør, høje mål og stærk sparring
  • 37 timer om ugen med fleksibilitet i hverdagen
  • Løn efter kvalifikationer + bonus, pension og sundhedsforsikring
  • Mercedes Sprinter salgsvogn på gule plader
  • Telefon og tablet

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål, så tag fat i Teamleder Adam Rudkjøbing på mobil: 22 18 66 14 eller National Salgschef Jesper Guglielmetti på mobil: 23 29 06 00.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.