
Studentermedhjælper til IT & SEO – 10-20 timer om ugen
Vil du have hands-on erfaring med SEO og e-commerce på tværs af europæiske markeder?
Pouches Denmark søger en studentermedhjælper til vores IT & SEO-afdeling, som har lyst til at arbejde med søgemaskineoptimering og e-commerce i praksis – ikke bare i teorien. Vi driver internationale webshops, der sælger nikotinposer, koffeinposer og vapes på mere end 13 europæiske markeder – og hos os kommer du helt tæt på driften og får ansvar og indflydelse fra dag ét.
Dine opgaver
Du bliver en del af vores IT & SEO-team, hvor dine primære opgaver vil være:
- Udarbejdelse af blogindlæg til vores forskellige markeder
- Optimering af eksisterende SEO-indhold
- Rettelse af diverse SEO-fejl på vores webshops
- Analyser af vores SEO-performance i forskellige lande
- Ad hoc-opgaver inden for e-commerce og SEO
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vi lærer dig op i de værktøjer og metoder, vi arbejder med.
Hvem er du?
Vi søger en medarbejder med interesse for SEO og e-commerce, som er disciplineret, detaljeorienteret og har et højt gåpåmod. Det er ikke et krav, at du studerer noget inden for e-commerce eller marketing – det vigtigste er, at du har viljen til at lære.
Arbejdstid og -sted
- 10-20 timer om ugen med fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie og dine fritidsaktiviteter
- Mulighed for at arbejde hjemmefra
- Du er også velkommen på vores kontorer i Aarhus og Grindsted
Hvad tilbyder vi?
Vi er en virksomhed med højt til loftet og kort vej fra tanke til handling. Vi er et ungt team, hvor alle bliver hørt, og hvor det er nemt at byde ind med en god idé.
Derudover får du:
- Værdifuld praktisk erfaring med SEO og e-commerce
- Sociale arrangementer én gang i kvartalet
- Lækker frokostordning
- Fri forbrug af sodavand, danskvand og kaffe
Interesseret?
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Juelsgaard (Head of SEO & IT) på kristian@europesnus.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.