Project Sales Manager – Springcentre
Har du erfaring fra gymnastikkens verden, og motiveres du af at omsætte kundernes idéer til nye springgrave og springcentre?
PE Redskaber søger en Project Sales Manager, der får ansvar for salg af vores springgravs- og springcenterprojekter i Danmark og på eksportmarkederne.
Du følger kunden fra den første idé og dialog til den færdige løsning – i tæt samarbejde med dygtige kolleger inden for konstruktion, projektledelse og produktion.
Du skaber løsninger sammen med kunden
Vores kunder er blandt andet gymnastikforeninger, efterskoler, skoler og haller samt internationale samarbejdspartnere. Din vigtigste opgave er at forstå kundens ønsker og behov og sammen med vores interne specialister omsætte dem til den rigtige løsning.
Du kommer blandt andet til at:
- finde og udvikle nye projekter i Danmark og på eksportmarkederne
- rådgive kunder om indretning og løsninger til springgrave og springcentre
- afholde kundemøder og afdække kundens behov
- udarbejde skitseprojekter, løsningsforslag, kalkulationer og tilbud
- følge op på tilbud og aftale den endelige løsning med kunden
- have dialog med bygherrer, rådgivere og arkitekter
- følge projektet og bevare kontakten til kunden undervejs
Du står ikke alene med projekterne. Du arbejder tæt sammen med kolleger fra flere fagområder, som bidrager med den tekniske viden og står for den praktiske gennemførelse af projektet.
Du kender gymnastikken indefra
Det er et krav, at du har erfaring fra gymnastikkens verden. Du kan f.eks. have en baggrund som gymnast, træner, instruktør eller leder i en gymnastikforening, på en efterskole eller i et andet relevant gymnastikmiljø. Det vigtigste er, at du forstår sporten og brugernes behov og kan omsætte denne forståelse til god rådgivning.
Du behøver ikke være tekniker, men du er nysgerrig på, hvordan tingene fungerer, og har let ved at forstå tegninger, mål og indretning. Den dybe tekniske viden har dine kolleger – din opgave er at forstå kundens behov og være med til at omsætte dem til den rigtige løsning.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være kommerciel, teknisk eller projektorienteret. Det vigtigste er kombinationen af din personlighed, din gymnastikerfaring og din lyst til at skabe gode løsninger sammen med kunderne.
Vi forestiller os desuden, at du:
- er god til at skabe tillid og opbygge relationer
- har erfaring med salg, rådgivning eller projektarbejde
- arbejder struktureret og kan holde overblik over flere projekter
- har en god kommerciel forståelse
- kommunikerer sikkert på dansk og engelsk
- trives med kundebesøg og nogen rejseaktivitet.
En rolle med indflydelse
Hos PE Redskaber bliver du en del af en virksomhed med stærke rødder i gymnastikken og mange års erfaring med udvikling af gymnastikredskaber og komplette springfaciliteter. Du får en selvstændig rolle med stor kontaktflade og mulighed for at følge spændende projekter fra de første idéer til den færdige løsning.
Arbejdsstedet er hos PE Redskaber i Fole ved Gram kombineret med kundebesøg og rejseaktivitet.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Er du den rette kandidat til stillingen som Project Sales Manager hos os så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest via ansøgningslinket. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Ole Gustafsson, på 6021 8793.
PE Redskaber samarbejder med et eksternt rekrutteringsbureau om rekrutteringsprocessen. Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.
Om os
Vi er en familieejet virksomhed, som sætter vores medarbejdere og kunder i fokus. Innovation og kvalitet er nøgleord i vores daglige arbejde og vi har gennem 30 år leveret nye innovative løsninger til kunder i Danmark og udland. Vi spænder bredt fra kundespecifikke turn-key løsninger til produkter, som sælges i vores webshops. Vi er markedsførende indenfor springcentre og redskaber til TeamGym og leveret konkurrenceredskaber til Nordisk- og Europamesterskaber.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.