Indkøbsassistent / Administrativ Koordinator

Vil du arbejde tæt sammen med ejerne af en af Danmarks førende virksomheder inden for havemøbler?

Havemøbelland søger en struktureret, engageret og selvstændig indkøbsassistent, som bliver en vigtig sparringspartner for virksomhedens ejere/indkøbere.

Stillingen er meget alsidig og passer til dig, der trives med både administrative opgaver, koordinering og indkøb. Ingen dage er ens, og du får en central rolle i en virksomhed med højt tempo og korte beslutningsveje.

Dine arbejdsopgaver

  • Assistere virksomhedens indkøber og ejer i det daglige arbejde
  • Koordinere indkøb hos leverandører i ind- og udland
  • Opfølgning på ordrer, leveringstider og leverandører
  • Administrative opgaver og dokumenthåndtering
  • Udarbejdelse af rapporter, analyser og Excel-opgaver
  • Kontakt med leverandører og samarbejdspartnere
  • Koordinering på tværs af virksomhedens afdelinger
  • Kalenderstyring, mødeplanlægning og praktiske opgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver, som får hverdagen til at fungere

Vi forestiller os, at du

  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har gode administrative evner
  • Er stærk i Excel og generelt fortrolig med IT
  • Er god til at holde overblik – også når der er mange bolde i luften
  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Har erfaring fra en administrativ stilling, indkøb eller logistik – men det er ikke et krav, hvis du har den rette indstilling

Vi tilbyder

  • En spændende og afvekslende hverdag
  • Et tæt samarbejde med virksomhedens ejere
  • Stor selvstændighed og ansvar
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer

Arbejdssted

Havemøbelland ApS
Fabriksvej 12
3000 Helsingør

Stillingen er en fuldtidsstilling, og det forventes, at du har din daglige gang på kontoret i Helsingør.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.


Om Havemøbelland

Havemøbelland er en af Danmarks førende specialister i havemøbler. Vi har gennem mange år opbygget en stærk position med både fysiske butikker og flere webshops.

Vi arbejder internationalt og har fokus på kvalitet, udvikling, gode kundeoplevelser og en stærk digital tilstedeværelse. Netop den digitale tilstedeværelse ønsker vi at udvikle yderligere og her får du en central rolle.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.