
Projektleder
Vil du stå i spidsen for spændende stålprojekter fra ordre til aflevering? Har du erfaring med projektledelse inden for stål, byggeri eller entreprenørbranchen, og motiveres du af at omsætte komplekse projekter til vellykkede leverancer? Så er du måske vores nye projektleder hos Langbjerg i Køge.
Hvem er vi?
Langbjerg ApS projekterer, producerer og monterer stålkonstruktioner og specialløsninger til bygge-, industri- og farmaceutiske projekter. Vi leverer bl.a. bærende stålkonstruktioner, trapper, altaner, platforme og specialfremstillede emner i stål og rustfrit stål. Vores projekter spænder fra mindre specialopgaver til større totalleverancer, og vi arbejder med korte beslutningsveje og et tæt samarbejde med vores kunder gennem hele projektforløbet.
Vi er omkring 60 medarbejdere fordelt på produktion, montage, projektledelse, kvalitet, administration og ledelse. Vores hovedkontor ligger i Hvidovre, men al drift og produktion foregår fra vores adresse i Køge.
Langbjerg er certificeret efter DS/EN 1090-1 (EXC1-EXC3) og DS/EN ISO 3834-2 og lægger stor vægt på kvalitet, sporbarhed og præcision i alle vores leverancer.
Dit ansvar
Du kommer til at lede projekter med mange interessenter og høje kvalitetskrav – fra ordreoverdragelse og tekniske afklaringer over planlægning, produktion og montage til den endelige aflevering. Du bliver bindeled mellem kunden, vores produktion, montører og eksterne samarbejdspartnere.
Primære opgaver
- Projektledelse af stålprojekter fra ordre til aflevering.
- Planlægning og koordinering af projektering, produktion, overfladebehandling og montage.
- Løbende dialog med bygherrer, totalentreprenører, rådgivende ingeniører, arkitekter, leverandører og egne montører.
- Økonomi- og budgetopfølgning.
- Tilsyn på byggepladser og deltagelse i byggemøder.
- Sikring af kvalitet, tidsplaner, økonomi og leverancer gennem hele projektforløbet.
- Tilbudsberegning på udvalgte projekter.
Du bliver en del af vores projektteam og refererer direkte til projektchefen. I det daglige arbejder du tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen, for at sikre den bedst mulige gennemførelse af projekter.
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant uddannelse og/eller solid erfaring med projektledelse inden for stål-, bygge- eller entreprenørbranchen.
- Er løsningsorienteret og formår at finde praktiske løsninger på komplekse udfordringer.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine projekter.
- Kommunikerer professionelt med kunder og samarbejdspartnere.
- Har økonomisk forståelse og kan følge op på projekters økonomi.
- Trives i en rolle med mange kontaktflader.
Langbjerg tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med stor erfaring inden for stålkonstruktioner.
- Stor indflydelse på egne projekter.
- Frihed til at forme egne arbejdsprocesser.
- Korte beslutningsveje og høj grad af tillid.
- Mulighed for at præge udviklingen i en virksomhed i vækst.
- Konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension (2/11).
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Projektchef Jimmi Ravn
E-mail: jr@langbjerg.com
Ansøgningsfrist er 28.08.2026.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.