Inside Sales Consultant til det danske marked
Vil du sælge software, der gør en reel forskel for el- og automationsbranchen – fra din skærm, med moderne salgsværktøjer i ryggen? Vi søger en udadvendt og resultatorienteret kollega, der får det danske marked som sit primære ansvarsområde.
Om PC SCHEMATIC
PC SCHEMATIC A/S er en dansk softwarevirksomhed med hovedkontor i Roskilde og 45 års erfaring i at udvikle ECAD-software til el- og automationsbranchen. Vi er kendt som skaberne af branchens CAD-program PC Automation – og mindst lige så kendt for vores hurtige og kompetente support.
Vores programmer PC Automation, PC Cabledim og PC Cablemanager hjælper elektrikere, ingeniører, automationsteknikere og installatører med at arbejde smartere, reducere fejl og levere dokumentation, der altid lever op til gældende standarder. Vores løsninger bruges af virksomheder i hele verden – fra Europa til Asien, Australien og Nordamerika.
Automation makes all the difference!
Om rollen
Det er en fuldtidsstilling, hvor du sælger vores software via online møder og produktpræsentationer over Microsoft Teams. Salgsmodellen kender du måske fra andre softwarevirksomheder: effektiv, digital og relationsbaseret – uden de lange køreture. Du arbejder tæt sammen med resten af salgsteamet og refererer til salgsdirektøren.
Du bliver en del af en ambitiøs salgsorganisation med fokus på vækst – både nationalt og internationalt – og du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og kommercielt.
Dine opgaver
- Opsøgende salg og kvalificering af nye leads på det danske marked
- Afholdelse af online produktdemonstrationer og præsentationer over Teams
- Rådgivning af kunder om den rette løsning blandt vores programmer
- Opfølgning på tilbud, forhandling og lukning af aftaler
- Pleje og udbygning af eksisterende kunderelationer
- Registrering og opfølgning af din pipeline i vores CRM-system (Salesforce)
Vi forestiller os, at du
- Er udadvendt, vedholdende og motiveres af at skabe resultater
- Har gode kommunikations- og relationsevner – både i skrift og tale
- Trives med en digital, online-baseret salgsform
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk
Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med softwaresalg eller teknisk salg, eller har kendskab til el- og automationsbranchen. Det vigtigste er din indstilling og dit drive; resten lærer vi dig.
Vi tilbyder
- En central rolle i en solid, veletableret virksomhed med 45 år på bagen
- Et stærkt produkt, som kunderne værdsætter, og en branche i udvikling
- Grundig oplæring og løbende sparring med et erfarent salgsteam
- Moderne salgsværktøjer og en effektiv, digital arbejdsform
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En uformel og hjælpsom kultur, hvor vi løfter i flok
- Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder f.eks. god frokostordning, årlige festarrangementer, paddel og spilaftener
Praktisk
Stilling: Inside Sales Consultant
Område: Det danske marked (primært)
Ansættelse: Fuldtid
Ønsket opstart: 1. oktober 2026
Arbejdssted: Roskilde (tæt på Trekroner station og motorvej)
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørgen Vestergaard jorgen.vestergaard@pcschematic.com. Bemærk at vi holder ferie i uge 29-31.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.