Ordblindelærer til FGU Vordingborg

Vi søger en fagligt kompetent, engageret og nytænkende holdspiller til stillingen som ordblindelærer i Vordingborg.

Som ordblindelærer får du en central rolle i skolens samlede ordblindeindsats. Din primære opgave er at sikre, at den enkelte elev får den bedst mulige støtte i forhold til sine læse- og skriveudfordringer. Du er synlig og tilgængelig for eleverne både i almenundervisningen og på værkstederne og yder støtte gennem screening og testning, målrettet vejledning samt brug af læse- og skriveteknologi (LST).

Stillingen indeholder en væsentlig administrativ del, herunder planlægning, dokumentation og opfølgning i forbindelse med screeninger, testning og registreringer samt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du trives med administrative opgaver og arbejder systematisk og struktureret.

En vigtig del af stillingen er desuden at støtte og vejlede kollegaer i at opbygge og videreudvikle et ordblindevenligt undervisningsmiljø, så ordblinde elever får de bedst mulige betingelser i hverdagen. På FGU Syd- og Vestsjælland arbejder vi målrettet med at skabe et ordblindevenligt læringsmiljø, og du vil være en nøgleperson i denne indsats.

Vi søger en medarbejder med den rette faglige tyngde og personlighed, som brænder for arbejdet med unge. Du er relationsskabende, engageret og formår at rumme både den stille unge og den unge med den hurtige replik.

Om os

FGU Vordingborg er en del af institutionen FGU Syd- og Vestsjælland. Skolen har 9 PGU-værksteder og 1 AGU-hold og har p.t. ca. 135 elever i alderen 15-25 år. Vi er 24 ansatte fordelt på almenundervisning, værkstedslærere og vejledere. På FGU møder eleverne undervisning på nye måder gennem praktisk arbejde og produktion.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer
  • har erfaring med ordblindeundervisning
  • har ordblindeuddannelsen eller er villig til at gennemføre den
  • gerne har erfaring med FGU-målgruppen
  • er omstillingsparat, handlingsorienteret og idérig
  • arbejder struktureret og trives med administrative opgaver i en hverdag med mange bolde i luften
  • er troværdig, holder hvad du lover og optræder som en tydelig rollemodel

Hvad er FGU

FGU består af 3 spor: PGU (produktion), AGU (almen) og EGU (erhverv).

Målgruppen er unge under 25 år, som skal forberedes til enten videre uddannelse eller beskæftigelse, men som kan have udfordringer af enten faglig, personlig eller social karakter.

FGU Syd- og Vestsjælland er en statslig selvejende institution.

Ansættelse

Den 1. oktober 2026 (- gerne før)

Ansøgning

Sendes via "Ansøg"-knappen senest fredag den 21. august 2026 kl. 12.00.

Kontakt for info:

Skoleleder
Sanne Hulbæk
Mobil: 20 23 63 71

Samtaler vil blive afholdt torsdag den 27. august 2026.

Arbejdssted

FGU Vordingborg

Løn

Du bliver ansat i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.