
Lægesekretær til Padborg Lægehus
Vi søger en ekstra lægesekretær til at supplere vores 3 aktuelle lægesekretærer.
Vi er et stort lægehus, som drives af et kompagniskab bestående af 7 faste læger. Vi har også jævnligt uddannelseslæger ansat. Derudover består teamet af 4 klinikassistenter og 3 sekretærer og 1 bogholder samt 1 rengøringsassistent og 1 havemand m/k.
Du vil således få mulighed for at arbejde som del af et større team i et lægehus, hvor holdånd er værdsat og vi løfter i flok. Vi har et stort patientflow, og du vil blive et vigtigt omdrejningspunkt for vores klinik, der er i vækst.
Vi ønsker os, at du medbringer en naturlig positivitet, åben- og nysgerrighed, overblik og struktur.
Vi anvender XMO som sundhedsplatform/lægesystem og kendskab til dette er fordelagtigt, men uanset tilbyder vi grundig oplæring i forbindelse med ansættelsen.
Ansættelse fra 01.10.2026
Dine arbejdsopgaver vil være:
Sammen med de 2-3 andre sekretærer:
- Telefonbetjening
- Patienthenvendelser ved skranken
- Medicin-/receptfornyelser/håndtering af dosisdispenseret medicin
- Journalskrivning efter diktat
- Tidsbestilling
- Afsende henvisninger
- Regninger (privat og sygesikring)
- Postsortering (Mails og breve)
- Gennemgang af epikriser
- Besvarelse af visse korrespondancer fra indbakken
- Varebestilling
- Kronikerregistrering
- Håndtering af E-formularer
- Vi ønsker også, at du kan tage dig af simple laboratoriefunktioner (dette er dog ikke noget krav) som fx:
- Blodprøvetagning og EKG
- Øreskylning
- Urin (stix og opsætning til d+r)
- Suturfjernelse
Arbejdstid: 34 timer/ugtl. (til forhandling)
Løn: i henhold til overenskomst
Ansøgningsfrist: 31.07.2026
Ansættelsessamtaler: 11/8, 17/8, 19/8.
Lægehuset i Padborg
Trækobbel 6
6330 Padborg
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.