
Vil du forhandle løn- og arbejdsvilkår for ergoterapeuter?
Er du god til forhandling, og motiveres du af at skabe konkrete resultater for medlemmer? Har du blik for både de individuelle løsninger og de kollektive aftaler? Så er du måske den forhandlingskonsulent, vi søger i Ergoterapeutforeningen.
Din vigtigste opgave bliver at forhandle på medlemmernes vegne
Som forhandlingskonsulent i Ergoterapeutforeningen får du en central rolle i arbejdet med at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer.
Du skal først og fremmest forhandle løn for ergoterapeuter – både i individuelle lønforhandlinger og ved indgåelse af lokale lønaftaler. Derudover bliver du en vigtig sparringspartner for tillidsrepræsentanter og medlemmer i spørgsmål om arbejdstid og ansættelsesvilkår.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- forhandle individuelle lønaftaler og lokale lønaftaler for ergoterapeuter
- forhandle og indgå lokale arbejdstidsaftaler
- rådgive og bistå medlemmer og tillidsrepræsentanter om arbejdstid, løn og ansættelsesforhold
- understøtte tillidsrepræsentanter i lokale forhandlingsprocesser
- fortolke og administrere overenskomster og lokale aftaler
- bidrage til udviklingen og fornyelsen af foreningens overenskomst- og aftaleområde.
Undervisning på Ergoterapeutforeningens TR-uddannelse kan også blive en del af dine opgaver.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af afdelingen Forhandling og Løn, som består af 12 engagerede konsulenter, en socialrådgiver og en afdelingschef. Sammen varetager vi foreningens rådgivnings- og forhandlingsopgaver og arbejder hver dag for at skabe stærke resultater for medlemmerne.
Vi er stolte af vores høje faglighed og lægger stor vægt på samarbejde, videndeling og kollegial sparring. Samtidig prioriterer vi et godt arbejdsmiljø med plads til både humor og forskellighed.
Vi forestiller os, at du:
- har stærke kompetencer inden for rådgivning og forhandling af løn- og ansættelsesvilkår
- motiveres af at forhandle og skabe resultater
- har indsigt i eller interesse for lønaftaler og arbejdstidsregler
- har erfaring fra overenskomstområdet eller fra en lignende forhandlingsopgaver
- er god til at skabe relationer og trives i dialogen med medlemmer, tillidsrepræsentanter og samarbejdspartnere
- arbejder selvstændigt og struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange opgaver og interesser på spil.
Det er en fordel, hvis du også kan se dig selv i rollen som en del af vores underviserkorps på vores TR-uddannelse.
Vi tilbyder
- en meningsfuld stilling, hvor du får direkte indflydelse på medlemmernes løn- og arbejdsvilkår
- en central rolle i en politisk styret organisation med mulighed for at præge opgaver og indsatser
- et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
- et arbejdsmiljø præget af tillid, fleksibilitet og høj grad af selvstændighed
- gode løn- og ansættelsesvilkår
- fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde
- gode kontorfaciliteter centralt i København.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til husoverenskomsten for konsulentklubben i Ergoterapeutforeningen.
Er du interesseret?
Send din ansøgning til os via "Ansøg"-knappen senest den 16. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sine Dreyer Skjoldan på sds@etf.dk eller telefon 53 36 49 94.
Første samtale forventes afholdt 18. – 21. august, og vi forventer tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Om Ergoterapeutforeningen
Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for næsten 10.000 medlemmer. Vi arbejder for at udvikle og beskytte ergoterapeuters opgaver, funktioner og arbejdsvilkår.
Ergoterapeuter arbejder med børn, unge, voksne og ældre, der har svært ved at deltage i hverdagens aktiviteter. Målet med ergoterapi er at gøre mennesker i stand til at mestre hverdagen og leve et aktivt liv.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.