Marketingmedarbejder

Er du født med en telefon i hånden? Elsker du at skabe content, der faktisk kommer ud over rampen? Kan du skrive copy, optage video, redigere i CapCut, opdatere web, sende nyhedsbreve og få mange små og store historier til at leve på tværs af platforme? Så er det måske dig, vi søger.

Museum Sydøstdanmark søger en marketingmedarbejder, der bliver den praktiske eksekveringsmotor i vores nye kommunikations- og marketingteam.

Vi har mange museer, mange events, mange udstillinger, mange nyheder og mange oplevelser, der skal kommunikeres. Fra Facebook, Instagram og TikTok til LinkedIn, nyhedsbreve, hjemmeside, Google, flyers, plakater og kampagner. Derfor leder vi efter en person, der ikke bare kan tale om content – men som kan producere det, redigere det, publicere det og få det ud at leve.

Du bliver den kommunikationsansvarliges nærmeste eksekveringspartner og kommer til at referere til publikumschefen. Sammen med resten af teamet skal du være med til at skabe synlighed, gæster og stærkere oplevelser på tværs af Museum Sydøstdanmarks museer.

Den ene dag kan du optage en kort video med en museumsinspektør til LinkedIn. Den næste kan du redigere en reel fra glasværkstedet, opdatere åbningstider på Google, lægge en eventside op i Shopify, sende et nyhedsbrev i HeyLoyalty, lave stories fra et marked, producere grafisk materiale i Adobe-pakken eller klippe en TikTok om sommerferieaktiviteter for børnefamilier.

Vi leder efter dig, der får ting til at ske.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • At producere content til Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn, web, nyhedsbreve og øvrige platforme.
  • At optage, klippe og redigere video til sociale medier – gerne hurtigt, intuitivt og med forståelse for platformenes forskellige formater.
  • At skrive copy, opslagstekster, nyhedsbrevstekster, webtekster og korte kampagnetekster.
  • At opdatere hjemmeside og eventsider i Shopify.
  • At udsende og opsætte nyhedsbreve i HeyLoyalty.
  • At opdatere åbningstider, informationer og indhold på Google og andre relevante platforme.
  • At producere grafisk materiale til både digitale og analoge kanaler.
  • At arbejde i Adobe-pakken eller tilsvarende grafiske programmer.
  • At bidrage til kampagner, annoncer, presseindsatser og øvrige marketingaktiviteter.
  • At tage med ud på museerne og finde historier, optage indhold og skabe synlighed omkring udstillinger, events, butikker, caféer, medarbejdere, aktiviteter og gæsteoplevelser.
  • At sikre, at indhold bliver publiceret, distribueret og fulgt til dørs.
  • At bruge AI som et naturligt arbejdsredskab til idéudvikling, tekstudkast, versionering, klargøring, planlægning og optimering.
  • At hjælpe med at holde struktur i contentplaner, kampagner, publiceringer og deadlines.

For at blive en succes, må du gerne

  • Have erfaring med contentproduktion til sociale medier.
  • Være stærk i video – både optagelse, klipning og redigering.
  • Være hjemmevant i CapCut eller andre relevante redigeringsprogrammer.
  • Have mod på selv at stille dig foran kameraet, når formatet kræver det.
  • Kunne skrive klart, levende og målrettet til forskellige platforme og målgrupper.
  • Have grafisk flair og gerne erfaring med Adobe-pakken, eksempelvis InDesign, Photoshop og Illustrator.
  • Have erfaring med Shopify, HeyLoyalty eller lignende systemer – eller i hvert fald have let ved at lære nye programmer.
  • Forstå forskellen på godt indhold til TikTok, Instagram, Facebook og LinkedIn.
  • Have blik for trends, formater, tempo og platformskultur.
  • Være praktisk, selvkørende og god til at få ting færdige.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne skifter, og hvor mange forskellige mennesker har input, ønsker og historier, der skal prioriteres.
  • Have lyst til at arbejde i en kulturinstitution, hvor kulturarv, oplevelser, gæster og kommerciel udvikling skal gå hånd i hånd.

Vi leder ikke efter en person, der skal bruge tre dage på at perfektionere ét opslag. Vi leder efter en person, der kan producere, publicere, lære, justere og komme videre. Hos os er tempo, distribution og eksekvering afgørende.

Du bliver en del af en ny publikumsafdeling

Du bliver en del af et team, der arbejder med kommunikation, markedsføring og gæsteoplevelser på tværs af hele Museum Sydøstdanmark. Det betyder, at dit arbejde ikke kun handler om at lave opslag. Det handler om at få museets historier, aktiviteter og oplevelser ud til de mennesker, der skal opdage dem, købe billet til dem og få lyst til at besøge os.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med den kommunikationsansvarlige, publikumschefen og kolleger på tværs af hele organisationen – fra museumsinspektører, frontpersonale og eventfolk til butik, café, glasværksted og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdssted

Din daglige arbejdsplads vil være på Holmegaard Værk, men du skal forvente at besøge alle vores museer og lokationer for at skabe indhold og kommunikation. En almindelig uge kan derfor foregå på tværs af vores museer afhængigt af events, optagelser, nyheder, kampagner og aktiviteter.

Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med særlige arrangementer og større aktiviteter.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er en fuldtids stilling og aflønnes efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. oktober 2026 og der søges via QuickApply på Jobindex. Ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt evt. relevante bilag skal være os i hænde senest den 31. juli 2026. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 34 og 35.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte publikumschef, Kristoffer Rosner Rydahl på krj@museerne.dk.

Du kan læse mere om Museum Sydøstdanmark på www.museerne.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.