
Account Manager til international vækstvirksomhed
Forestil dig, at du ikke bare sælger et produkt – du er med til at udvikle et brand, som tusindvis af hobbyentusiaster bruger hver dag. Hos The Army Painter søger vi en Account Manager, der vil være med til at drive vores internationale vækst og styrke relationerne til distributører over hele verden.
Vi er en prisvindende virksomhed i Skanderborg, der fremstiller speciallavet maling til brætspilsfigurer. Du får ca. 100 danske og 10 US/UK-kolleger samt ca. 40 kolleger i vores spanske datterselskab. Vores produkter anvendes af hobbyentusiaster, samlere og gamere verden over. Vi er stærkt repræsenteret internationalt med en eksport på 99% til ikke mindre end 56 lande.
Med en stærk international position og fortsat vækst søger vi nu en Account Manager, der vil være med til at udbygge vores globale distributørnetværk og skabe nye vækstmuligheder.
Fra markedsmuligheder til konkrete aftaler
En af dine første opgaver bliver at kortlægge uudnyttet potentiale i vores globale distributørnetværk og omsætte indsigter til konkrete salgsmuligheder sammen med det øvrige salgsteam. Gennem tæt dialog med eksisterende distributører og kunder identificerer du nye muligheder for vækst, mersalg og markedsudvikling.
Dine arbejdsdage vil indeholde opgaver som:
- Initiere salgstiltag og tage ansvar for den fulde salgsproces fra identifikation af mål, kontakt til kunder, lukning af kontrakter og onboarding af nye kunder/distributører.
- Udvikle og styrke relationerne til eksisterende distributører og kunder.
- Deltage i messer og træningsseminarer med vores distributører.
- Opbygge og drive en stærk pipeline, der omsættes til nye distributøraftaler og langsigtet vækst.
Skab udvikling gennem stærke partnerskaber
For at få succes i rollen har du min. 5 års erfaring inden for salg – enten i detailhandlen eller andre B2B salgsområder. Du behøver ikke være professionel miniaturemaler, men du bliver en endnu stærkere kandidat, hvis du allerede kender hobbyuniverset omkring wargaming, miniaturemaling, brætspil eller lignende communities.
Du navigerer sikkert mellem forskellige interessenter – både internt og eksternt. Du er resultatorienteret og motiveres af at opsøge nye markeder, kunder og distributører. Du trives med at eje hele salgsprocessen – fra den første kontakt til den færdige aftale og det videre samarbejde.
Herudover forventer vi, at du:
- Har en relevant uddannelse indenfor salg og marketing.
- Har en god systemforståelse og evner hurtigt at sætte dig ind i nye it-systemer.
- Er rutineret bruger af Office-pakken.
- Skriver og taler flydende dansk og engelsk.
Du får en spændende rolle i en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor gode idéer hurtigt bliver omsat til handling. Vi har en stærk fællesskabskultur, hvor vi arbejder sammen på tværs af dygtige individer, teams og fagområder, løfter i flok og værner om en uformel og munter omgangstone.
Lokation: Roskilde eller Skanderborg
Du kan arbejde fra kontoret i Roskilde eller fra vores hovedkontor i Stilling ved Skanderborg. Med arbejdssted i Skanderborg skal du dog forvente en stor del af din introduktionsperiode vil foregå i Roskilde. Du vil få B2B Sales Manager Oliver Løvendal som din direkte leder.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse gerne fra september.
Rejseaktivitet
Du kan forvente en rejseaktivitet på omkring 20-40 dage om året.
Spørgsmål:
I tilfælde af spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent Kirsten H Jakobsen på mobil nummer 9349 1109 hverdage mellem klokken 10:00-14:00.
Send din ansøgning og CV via linket. Vi afholder løbende telefonscreeninger og samtaler fra uge 28.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.