Møbelsælger

Om jobbet

Danbo Møbler i Viby J, Aarhus søger en kompetent møbelsælger med flair for god kundeservice, salg og godt købmandskab.

Som sælger hos os får du en varieret og til tider travl hverdag, hvor dine primære opgaver er salg, rådgivning og vejledning af butikkens kunder. Derudover bliver du en aktiv del af den daglige drift, hvor butikken skal fremstå indbydende, opdateret og salgsklar.

Vi lægger stor vægt på at give vores kunder en god oplevelse, når de besøger vores møbelhus. Derfor er kompetent rådgivning, nærværende kundeservice og evnen til at skabe tillid vigtige egenskaber i stillingen.

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor vi sammen arbejder for at skabe en forretning, som både kunder og personale er glade for at komme i.

Som møbelsælger forventer vi, at du:

  • Har flair for salg og god kundeservice
  • Har erfaring med salg fra detailbranchen
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er udadvendt, engageret og villig til at lære
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og overholder aftaler
  • Har god ordenssans
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har lyst til at tage fat på de mange forskellige opgaver, der er i en møbelforretning

Stillingsinformation

Vi tilbyder en lønpakke bestående af fast løn, provision, pension og sundhedsforsikring.

Arbejdstid:

37 timer om ugen

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Tjerrild Larsen på tlf. 26 21 71 10 eller mail: htl@danboaarhus.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.