Visionær og engageret afdelingsleder søges pr. 01.08 2026 eller snarest

Bo-Selv er et fleksibelt socialpædagogisk behandlingstilbud for unge i alderen fra 12 til 23 år. Fælles for de unge er, at de har svære tilpasningsvanskeligheder. De unge kan være præget af en stærkt belastet psykosocial baggrund, med massive omsorgssvigt og tidlige skader. Bo-selv har en vision om at være et anderledes botilbud for unge, som har brug for støtte til en god overgang til et selvstændigt voksentilværelse. Der arbejdes med fokus på at styrke og udvikle de unges sociale færdigheder således, at de bliver så selvhjulpne som muligt.

Vi søger en afdelingsleder til vores afdeling i Hjerm, nær Holstebro. Afdelingen er landligt beliggende og rummer gode muligheder for fysisk udfoldelse og udviklende udendørsaktiviteter. Vi forestiller os at du:

  • er uddannet pædagog, gerne med erfaring med specialpædagogik – men ikke et krav
  • har ledelseserfaring & kan gå forrest, når det spidser til
  • har kendskab til målgruppen og gerne erfaring med LA2, mentalisering og kognitiv adfærdsterapi
  • er robust, både fysisk og psykisk
  • har overblikket – også i uforudsigelige og akutte situationer
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk og kommunikere klart
  • er ansvarsbevidst, engageret, initiativrig og tager medansvar

Som leder vil du have ansvaret for en personalegruppe på 8 pædagoger og 6 anbragte unge. Du forventes at kunne tilrettelægge hverdagen, så de anbragte unges behov imødekommes og trives i tilbuddet såvel som at personalet gør det. Fonden Bo-Selv kan tilbyde et fagligt funderet arbejdsmiljø, der rummer gode muligheder for store oplevelser med de anbragte unge og med kolleger og hvor der er daglig kontakt mellem ledelse og medarbejdere. Herudover rummer arbejdspladsen gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Eksempler på arbejdsopgaver kan være:

  • at se de unges perspektiv – og kunne lytte og oversætte behov og ønsker til en meningsfuld hverdag
  • at planlægge og tilrettelægge arbejdsplaner og personalemøder – både ledelsesmæssigt og praktisk
  • at kunne prioritere opgaver og deadlines i en hverdag med højt tempo
  • at oplære og udvikle medarbejdernes kompetencer – og fordele ansvarsområder optimalt

Kan du se dig selv i ovenstående, så tilbyder vi til gengæld en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er stor grad af selvstændighed og medbestemmelse i arbejdet.

Løn og ansættelsesvilkår kan ske via forhandlingsberettiget faglig organisation på baggrund af kvalifikationer.

Der indhentes børne –og straffeattest inden endelig ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Bent Borg 29 29 30 33.

Sammen med ansøgningen og CV, kan du med fordel vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige bilag.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.