Disponent, Indkøb og Shipping

For vores kunde Integris Composites A/S søger vi en erfaren administrativ kapacitet, som kan assistere med bl.a. indkøbsdisponering og shipping.

VIRKSOMHEDEN

Integris Composites er blandt de absolut førende leverandører af løsninger og produkter til skudsikker beskyttelse af mennesker, køretøjer, skibe, fly og helikoptere.

Virksomheden er ejet af den britiske kapitalfond Triton Partners og er en del af den globale armour gruppe med søsterselskaber i bl.a. Europa og USA.

Integris’ produkter anvendes til ballistisk beskyttelse af menneskeliv indenfor forsvars- og sikkerheds-industrien, og forretningsgrundlaget er i høj grad baseret på kompositmaterialer, teknologi og viden.

Virksomheden er inde i en stærk vækstperiode, og der er derfor behov for at understøtte centrale funktioner med yderligere administrative ressourcer.

Virksomheden har lokation i Vissenbjerg.

Yderligere information på www.integriscomposites.com.

STILLINGEN

Du vil i stillingen få reference til Integris’ Operations Director, og blive en del af et meget kompetent logistik- og supply chain team.

Da det er en stilling, som spænder over flere administrative funktioner, kan du naturligvis forvente en grundig oplæring i de opgaver, som du ikke tidligere måtte have løst.

I indkøbsfunktionen vil din primære opgave være daglig disponering og planlægning af indkøb, baseret på lagerbeholdning og behovsprognoser

Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte

  • Opfølgning på indkøbsordrer, herunder overvågning af leveringstider og håndtering af eventuelle forsinkelser
  • Kontakt med nationale og internationale leverandører
  • Vedligeholdelse af stamdata i ERP-systemet (D365)
  • Bidrage til løbende forbedring af indkøbs- og logistikprocesser

I shippingfunktionen vil din primære opgave være at understøtte den eksisterende shipping- og logistik-funktion, hvor du vil få en central rolle i koordineringen af vareforsendelser til kunder og samarbejdspartnere.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte

  • Planlægning og booking af forsendelser hos speditører og transportører
  • Udarbejdelse af fakturaer, samt transport- og eksportdokumenter
  • Kontakt med kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Registrering og vedligeholdelse af data i ERP- og bookingsystemer
  • Administrative opgaver relateret til lager og logistik

KANDIDATEN

Du har en uddannelse indenfor indkøb, logistik, shipping eller lignende, og har erfaring fra en lignende administrativ stilling.

Du er i øvrigt kendetegnet ved at

  • Arbejde struktureret og have et godt overblik
  • Have en analytisk tilgang og trives med at arbejde med data
  • Være fortrolig med ERP-systemer og MS Office, især Excel
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale

På det personlige plan, vil man opleve at

  • Du tager ansvar og arbejder med stærk etik
  • Du er en god kommunikator og kan skabe gode relationer til leverandører og kolleger
  • Du er proaktiv og trives med mange kontaktflader
  • At du er synlig blandt dine kolleger
  • Du har et godt humør, og er proaktiv og selvmotiverende

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Et spændende og udviklende job i en vækstorienteret organisation.

Omgangstonen er uformel, og der er plads til både personlig og faglig udvikling.

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer. Pakken inkluderer naturligvis pension og sundhedsforsikring.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Director Anne-Marie Sannerum på tlf. 2142 1646.

TILTRÆDELSE

Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette.

ANSØGNING
Rekrutteringsprocessen varetages af

Sten Appelon Petersen - Partner, TNR
Mobil: +45 2270 8320
Mail: sap@tnr.dk


BESKYTTELSE AF PERSONDATA
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.