
INUSSUK A/S søger Indsatsleder – Assistant Fire Chief – til brandvæsenet på Pituffik Space Base, Grønland
Vil du være med til at lede beredskabet på en af verdens mest unikke arbejdspladser? På Pituffik Space Base i Grønland søger vi en erfaren indsatsleder til en nøgleposition i brandvæsenets ledelse, hvor du får ansvar for medarbejdere, beredskab og samarbejde med US Space Base.
Du vil indgå i brandstationens ledelse - et team bestående af brandchefen, vicebrandchef og 4 indsatsledere.
Brandvæsenet på Pituffik Space Base varetager beredskabet for en af verdens nordligst beliggende militære installationer og løser opgaver inden for både bygningsbrand, teknisk redning og flyberedskab. Pituffik Space Base driftes og vedligeholdes af Inussuk under kontrakt med US Space Base.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke og gode ansættelsesvilkår. Ansættelsen omfatter egen bolig på basen, bil, fuld forplejning samt transport mellem CPH og Pituffik Space Base.
Stillingen er organiseret som en rotationsordning med 8-12 ugers ophold på basen efterfulgt af 4 ugers sammenhængende frihed.
Arbejdsopgaver
- Deltage i døgnvagt på brandstationen.
- Daglig ledelse af stationens medarbejdere.
- Sikre, at medarbejderne løbende vedligeholder og udvikler de nødvendige kompetencer.
- Sikre, at procedurer, instrukser og håndbøger er opdaterede, implementerede og efterleves i organisationen.
- Deltage i planlagte øvelser, briefings- og møder med US Space Base. Øvelser, briefings- og møder foregår på engelsk.
Kvalifikationer og erfaring
Vi lægger vægt på, at du:
- Trives i et internationalt miljø.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer.
- Er en synlig og motiverende leder.
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart på dansk og engelsk.
Vi forventer desuden, at du har:
- Opdateret indsatslederuddannelse efter danske regler.
- Lederuddannelse fra redningsberedskabet eller tilsvarende.
- Minimum 5 års ledelseserfaring.
- Kørekort kategori C.
- Gode engelskkundskaber og solide IT-færdigheder.
- Indsatsleder Fly, BVU og BGU er en fordel (brandteknisk uddannelse 1-2-3).
- Dansk statsborgerskab kræves for ansættelse på basen samt for at kunne sikkerhedsgodkendes.
Om Inussuk og hvad vi tilbyder
Inussuk A/S er ansvarlig for vedligeholdelse af Pituffik Space Base. Stillingen er perfekt for dig, der trives i et tempofyldt miljø hvor ingen dage ens. For at sikre effektive og problemfrie tekniske operationer i en unik og udfordrende ramme.
Hvis du søger unikke udfordringer og oplevelser, har Pituffik det hele. I din fritid kan du udforske et af de nordligste steder i verden gennem vandreture, ATV-ture, skeet-skydning eller andre udendørs aktiviteter. Vores fitnesscenter tilbyder holdtræning, badminton, fodbold, bowling og mere for at holde dig aktiv og engageret.
Kontakt Rekrutteringsafdelingen hos Inussuk A/S på pituffik-jobs@gov2x.com og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold.
Send din ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser via ansøgningsknappen nederst.
Ansøgningsfrist 15. august 2026.
Herefter indkaldes egnede kandidater til interview.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Læs mere om Inussuk her: https://www.inussuk-group.com/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.