
Senior Product Designer med eCommerce-erfaring
Lokation: Herlev
Vil du være med til at designe en eCommerce-platform, der håndterer mere end 100 ordrer hver time – året rundt? Og vil du arbejde med digitale løsninger, hvor god brugeroplevelse og kommerciel effekt går hånd i hånd på tværs af både web og app?
Så er du måske vores nye Senior Product Designer i Lemvigh-Müller A/S.
Hos os får du en central rolle i udviklingen af en af Nordens største B2B-webshops. Du kommer til at arbejde med komplekse kunderejser på tværs af web og app – blandt andet søgning, produktvisning, selvbetjening, køb, genbestilling og digitale services, der gør det nemmere for professionelle kunder at handle med os.
Din rolle
Som Senior Product Designer er du med i hele designprocessen – fra problemforståelse og brugerindsigt til prototyper, brugerflows og implementeringsklart design.
Du designer løsninger til både web og app og arbejder med centrale eCommerce-flows som søgning, navigation, produktinformation, kurv, checkout, genbestilling, selvbetjening og kundespecifikke indkøbsflows.
I det daglige arbejder du hands-on med design, men du bidrager også strategisk med produktforståelse, designfaglighed og blik for både kundeværdi og forretningsmål.
Rollen kræver, at du kan tænke design kommercielt og skabe løsninger, der gør det lettere for kunderne at handle – og som samtidig styrker konvertering, loyalitet og digital vækst.
Vi søger en engageret kollega med høj faglighed, som både kan levere stærkt designhåndværk og bidrage til diskussioner om produktretning, prioritering og kommercielle mål. Du skal have lyst til at skabe digitale produkter med bundsolide brugeroplevelser, der understøtter klare kommercielle mål.
Dine vigtigste opgaver:
- Designe intuitive og sammenhængende løsninger til både web og app.
- Udvikle wireframes, prototyper, brugerflows og færdige UI-designs.
- Omsætte brugerbehov, forretningsmål og tekniske rammer til konkrete produktforbedringer.
- Arbejde med konverteringsrateoptimering, friktionsreduktion og forbedring af centrale eCommerce-flows.
- Bruge discovery, analytics, adfærdsdata, brugerfeedback og kundetest til at kvalificere designbeslutninger.
- Videreudvikle og anvende vores designsystem, så løsningerne bliver konsistente og skalerbare.
- Effektivisere og forbedre designprocesser med AI – f.eks. til research, idéudvikling, prototyping, mockups og analyse – for at øge kvalitet og hastighed i arbejdet.
- Identificere, hvor AI kan skabe bedre kundeoplevelser og nye digitale services.
- Kommunikere designvalg klart og bidrage til fælles retning, produktstrategi og roadmap-dialoger på tværs af produkt, design, tech og forretning.
Din profil
Du er en erfaren Product Designer med en bred designværktøjskasse og evnen til at bevæge dig mellem strategi og konkret designarbejde. Du tager ansvar for dine leverancer, men ser også design som noget, der lykkes bedst i tæt samarbejde med andre.
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét, men vi lægger vægt på, at du har solid erfaring med eCommerce og digitalt produktdesign. Vi forestiller os, at du har:
- Dokumenteret erfaring med eCommerce – gerne fra en kompleks webshop, marketplace, B2B-platform eller anden digital handelsplatform.
- Solid erfaring med produktdesign til både web og app samt forståelse for forskelle i platforme, brugssituationer og interaktionsmønstre.
- Stærke hands-on kompetencer inden for UX, UI, wireframes, prototyper, brugerflows og implementeringsklart design.
- Evne til at koble brugerbehov, forretningsmål og tekniske rammer – og forklare dine designbeslutninger på en enkel og tydelig måde.
- Erfaring med designsystemer og lyst til at arbejde med konsistens, kvalitet og skalerbarhed.
- Erfaring med at bruge data, analytics og kundetest – fx usability tests, interviews, surveys eller A/B-tests – til at træffe bedre designbeslutninger.
- Erfaring med eller nysgerrighed på AI i designprocessen, fx til idéudvikling, research, prototyping, analyse eller effektivisering af designarbejdet.
- Lyst til at dele viden og være en konstruktiv sparringspartner på tværs af design, produkt, tech og forretning.
Som person er du nysgerrig, proaktiv og tillidsvækkende. Du tager ansvar, søger dialogen og formår at løfte designkvaliteten gennem både egne leverancer og faglig sparring med andre.
Bliv en del af en digital B2B-forretning i udvikling
Du bliver en del af Lemvigh-Müller – Danmarks største stål- og teknikgrossist og en fondsejet virksomhed med ca. 1.300 ansatte. Vi arbejder med digitale løsninger, der bruges af professionelle kunder hver dag, og hvor godt design kan gøre en konkret forskel.
Vi gør os umage for at skabe gode rammer for et arbejdsliv med både faglig udvikling, fleksibilitet og balance. Vi tilbyder blandt andet:
- Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet.
- Sundhedsforsikring.
- Barselsordning – med 19 ugers betalt orlov til fædre og 30 uger til mødre.
- Fleksible arbejdsformer med mulighed for hjemmearbejde.
- Fondsstøtte i forbindelse med blandt andet familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse.
Søg allerede i dag
Ser du rollen som et interessant næste skridt i din karriere, så søg jobbet nu. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas René Sidor, Head of Digital Commerce, på thsi@lemu.dk.
I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, blandt andet som en del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund.
Du behøver kun at sende os dit CV. Undlad gerne billede, alder og lignende oplysninger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.