Junior projektleder

Til vores projektafdeling søger vi en dynamisk maskinmester, maskin- eller skibsingeniør eller tilsvarende. I tæt samarbejde med virksomhedens ansatte og underleverandører vil du være med til at sikre den bedste service og leveringstid til vores kunder i den maritime branche.

I jobbet skal du i samarbejde med kollegaer bl.a.:

  • udarbejde tilbud
  • planlægge og gennemføre værftsophold for et udvalg af selskabets kunder
  • udføre økonomisk opfølgning
  • udarbejde slutdokumentation

Vi forventer, at du:

  • er enten nyuddannet eller med nogle års erfaring og har lyst til at udvikle dine kompetencer som projektleder
  • har en teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, maskin- eller skibsingeniør eller tilsvarende
  • har kendskab til tegningsgrundlag
  • er kommercielt orienteret
  • har lyst til videreuddannelse indenfor tilbudsgivning på bl.a. stål-opgaver
  • kan bruge IT-systemer herunder Microsoft Office-pakke
  • er kvalitetsbevidst og engageret
  • er dynamisk, omgængelig, samarbejdsorienteret og fagligt dygtig
  • behersker engelsk skriftligt og mundtligt
  • er fleksibel med hensyn til arbejdstider

Vi tilbyder:

  • et spændende job med ansvar, udfordringer og gode udviklingsmuligheder
  • sidemandsoplæring og vidensdeling med erfarne kollegaer
  • job i et dynamisk miljø præget af høj faglighed og en uformel omgangstone
  • løn efter aftale

Tiltrædelse:

Snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt dog senest den 30. juni 2026.

Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send snarest muligt din ansøgning bilagt relevante data på mail til kj@orskov.dk og skriv ”Projektleder” i emnefeltet.

Har du behov for yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgs- og Projektchef Anders Jachobsen på tlf. 61 20 23 77.


Orskov Yard A/S
Havnepladsen 16
9900 Frederikshavn
Tlf. 96 20 85 00
Website: www.orskov.dk

Orskov Yard A/S beliggende i Frederikshavn er et veletableret og dynamisk reparationsværft med 230 medarbejdere. Selskabet udfører reparations- og ombygningsopgaver på en bred vifte af skibstyper sammen med værftets tætte samarbejdspartnere. Yderligere information om selskabet ses på www.orskov.dk.