
Sælger til Ryomgaard Hvidevarer - Invita Køkkencenter søges hurtigst muligt
Er du en serviceminded og resultatorienteret sælger, der kan give vores kunder den bedste oplevelse hver gang?
Har du ambitioner om at være en topsælger indenfor hårde hvidevarer og samtidig har interesse for salg af køkken- og badinventar ? Så har du chancen for at blive en del af et stærkt team i vores kombinerede Ryomgaard Hvidevarer/Invita Køkkencenter.
Du kommer primært til at fungere som sælger i vores afdeling for hvidevaresalg, men betjening af kunder med interesse for køkken- og badinventar vil også forekomme. Du kommer til at referere til indehaveren. Vi forventer, at du med en venlig og imødekommende personlighed kan sætte fokus på kvalitet, rådgivning og høj service i dit salg.
Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring fra detailbranchen og gerne hvidevarebranchen, men det er ikke et krav, da vi står for oplæring i produkterne. Du skal være social anlagt og have et smil på læben. Du er ansvarsbevidst og mødestabil og ikke bange for fysisk hårdt arbejde med håndtering af hvidevarer. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med eller interesse i markedsføring mv. via sociale medier.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en landsdækkende hvidevarekæde "Hvidt og Frit" og Invita-kæden. Du bliver en del af et engageret team og kommer til at arbejde under ordnede forhold med 16 ugers arbejdsplan, herunder indgår også lørdagsvagter, men meget sjældent søndagsarbejde. Løn efter kvalifikationer.
Send din ansøgning
Send din ansøgning via knappen "Ansøg" hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og vedhæft gerne CV og et vellignende foto.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte indehaver Kjeld Christiansen på tlf. 40 50 50 01.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.